Bliv hjemme og se video

”Mange gode nye sange er ude med billedsider til”

Fotograf: Mads Kornum

Der er mange mennesker, der i denne tid har fået ekstra tid til at gå på opdagelse i musikkens vidt voksende verden. Det kan blandt andet gøres ved at tjekke nyt ud på videofronten og der er rigeligt at tage fat på. Vi giver her en håndfuld gode grund til at blive hjemme og se video.

Første bud er Frederich Bondo – som nu satser solo efter at have udgivet musik i band sammenhæng med Bondo’s Halm og I Am Jonas.

Singleudspillet hedder ”Et nyt hjem” og er både en personlig og meget klassisk sang i singer/songwriter genren, der dog viser Bondo som en både udtryksfuld, ærlig og nærværende artist, der via sin sang formår at sætte familiære ord på livets gang.  


Samme beskrivelse kan meget vel bruges om Kristian Gaarskjær fra Select Captain. Han har skåret Select Captain ned til duoformat sammen med producer og musiker Søren Vestergaard, og de har netop udsendt deres anden EP af tre stk. – som senere bliver samlet til albummet ”Comes In Waves”. Fire numre – der på godt et kvarter – er mere nok til at overbevise om,  at det tætte, atmosfæriske og mere elektronisk baserede musikalsk univers passer perfekt til en sangskriver, der nok trives med melankolien og mørket, men som også fastholder troen på at livet kan leves i andet end tågelys. Det er nok forholdsvis afdæmpet – men også iørefaldende , dragende og fuld af musikalske lag, der skaber billeder og giver lyst til sætte EP’en på repeat repeat.


Kristian Gaarskjær er også manden bag det lille indie-pladeselskab Soundchest Records, der som nyeste skud på stammen præsenterer Alaska trioen SunDog, der med sloganet ”Rock isn’t dead. It’s nursing a hangover” som mind-set, præsenterer en omgang betagende heavy funka-psychedelic garagerock. De udsendte i 2018 albummet ”Fungus Among Us” og nu kan Soundchest Records så præsentere deres helt nye single ”Bitch In A moomoo” eller blot ”Biam” som sangen findes under på Spotify.


Cremen af cremen i en helt anden genre – elektro pop – kunne måske gå hen og blive – ja – Cremen af Cremen – en nyt projekt fra Ole Jeppesen, kendt som trommeslager og sangskriver i bandet Sterling. Første singlen ”Elektro, håb og kærlighed”- lever i den grad op til titlen – og sætter virkelig forventningerne til debutalbummet kraftigt i vejret.  


Den helt rigtige timing er ofte afgørende i musikbranchen.  Og derfor var det lige pludselig en lille smule ironisk – og let uheldigt – at Lukas Vanggaard i fredags udsendte singlen ”Rør ved mig”. Men måske vi i disse tider måske netop har brug for at drømme os til mere nærvær i de her distance-fokuserede uger – og et godt pop nummer kan man nu altid bruge.  Her på Side 33 finder vi under alle omstændigheder, at nummeret både er aktuelt og attraktivt, så giv det et lyt med – naturligvis på behørig afstand.

Nummeret er første udspil fra EP’en ”Håndspillede Hits” som udkommer 22. maj.

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.