Dansk musik i bemærkelsesværdige omdrejninger

”De syv første pladser på ugens vinyl liste er med danske kunstnere”

Fotograf: PRESSEFOTO af Dennis Morton

Uagtet af VINYL salget stadig kun udgør et lille hjørne af de samlede musikalske omsætningsaktiver, så er det alligevel imponerende – ikke mindst som en musikside med fokus på danske artister – at se at hele otte af ti pladser på ugens Top-10 over vinyl salg i Danmark er besat af netop danske artister.

Det er da noget at råbe hurra for – så HURRA herfra.

Nyheden om at Nelson Can opløser sig selv i forbindelse med udsendelse af deres nye album har i den grad haft effekt. De indtager førstepladsen med ”So Long Desire” – og har sørme også fået deres tidligere udgivelser ”EP3” – ”EP2” – ”Now Is Your Time To Deliever” – ind på listen som henholdsvis nr. 5, 19 og 24. Sådan!


Af andre markante nyheder finder man det skønne retro rettede rock band The Beatophonics – der med ”Let’s Do This” i den grad er kommet videre fra deres gamle dogmer og lyden af 1962.  Albummet tager ugens anden plads, lige foran sidste uges nr. 1 – JADA og hendes lovende debutalbum ”I Cry A Lot”.


At pladekøbere har det med at sætte en bredside af god smag i omdrejninger viser de følgende placeringer med Signe Svendsen ”Det forlyder” – der går direkte ind som nr. 4 – og Peter Sommer , der med ”Stærk strøm hen over ujævn bund” for tredje uge i træk er med helt i toppen – denne gang som nr. 6.


På syvende pladsen finder man imponerende nok The Minds of 99 og deres mesterværk ”Solkongen” – der efterhånden har haft 86 uger på listen!

Sidste danske artist på Top-10 er Bremer/McCoy med ”Utopia”– hvis atmosfærefyldte og blide jazzy toner blev født på det lille uafhængige selskab Raske Plader, men nu udkommer via Sony Music.

Opmærksomheden og interessen i de tidligere album er dog stadig og varm deres album ”Enhed” er rent faktisk med på listen som nr. 32.

Endelig er det værd at bemærke at Hanne Boel og hendes nye fremragende ”Between dark and daylight” debuterer som en nyhed som nr. 15. En placering, som må forventes at blive forbedret i de kommende uger, når hendes store publikum opdager at den altså er ude på både LP og CD. Og sidst men ikke mindst er det godt at se, at det efterhånden veletablerede folk-roots band Cody – for sjette uge i træk er på listen med deres nye album ”Win Some” – der af flere anmeldere er sat i spil, som et tidligt bud på årets danske album.     

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.