En dansk rock klassiker bliver 50!

"Morten Kjerumgaard fortæller alt om samarbejdet mellem Povl Dissing og Beefeaters"

Fotograf: PRESSE

Povl Dissing albummet ”Nøgne Øjne” fylder 50 i denne måned. Et album, der indeholder klassikere som ”Godt nyt i dag”, ”Honningland”, ”Anemonesmil” og ”Jeg gør dig rig igen.

Derfor mødtes Side 33 med af Beefeaters-organisten Morten Kjerumgaard for at få historien bag  ”Nøgne Øjne” og hele historien om det nære samarbejde i perioden 1967-1970 mellem Beefeaters, Povl Dissing og Benny Holst.

”Nøgne øjne” regnes i brede kredse, som én af den dansksprogede rocks…eller beat som vi sagde i 1969… store og første milepæle. I april 1969 udkom albummet, der udover Dissing, Holst og Beefeaters, havde endnu en endog særdeles vigtig ophavsmand: tekstforfatteren, Laus Bengtsson.

Det var Bengtsson (der døde for knap 7 år siden), som skrev alle sangene til Nøgne Øjne, et tidligt konceptalbum med alle sangene handlende om et kærlighedsforholds op- og nedtur.

I denne Podcast fortæller Morten Kjerumgaard, ikke alene om Nøgne Øjne-pladen, men om hele perioden fra 1967 til 1970, hvor Dissing og Beefeaters begyndte med at have en Top 20-nummer 1-hitsingle med “Lad Mig Blive Noget”, en Shel Silverstein-sang, oversat til dansk af Thøger Olesen.

Værsgo at lytte til Morten Kjerumgaard fortælle åbent og ærligt om dansk beat/rock-historie:

Leave a Replay

  • Få en banner via “Fællesskabet Side 33”

  • Følg os her

    Vil du være en del af ”SIDE 33"?

    Få Nyhedsbreve og andre fordele. Skriv dig op her, og hør nærmere.