At tænke sig i disse tider. Vestjyske Mojo Hands er på plakaten. Koncertstart kl. 13 – en søndag – i oktober – på Københavns vestegn. Dørene åbnes en time før – og folk står på slaget 12 i en lang kø for at komme ind på gode eller vante pladser.
For dette spillested – Kulturhuset Birkelundgaard – beliggende i en smuk grøn oase i et større boligkvarter område – i Herstedvester i Albertslund – kan virkelig noget – og det kan foreningen bag i den grad også. For med god og nysgerrig næse for den håndspillede musik har bookerne over en håndfuld år fået deres medlemmer ’opdraget” til at vide, at hvis det er musik på programmet – ja, så er det altså altid kvalitet – og så møder man op – også selvom man ikke kender dagens artist eller band i forvejen.
Næsten udsolgt – godt 100 personer – var der mødt op denne søndag – og de blev vidne til en koncert med et soul’et rhythm and blues band, der efter syv måneders ufrivillig pause endelig stod på en scene igen og gav to velantændte sæt, der i den grad efterlod synlige brandmærker hos de mange nysgerrige musiksjæle blandt publikum.
Mojo Hands består nu også af en rutineret flok af dygtige musikere, der ikke bare sådan ruster på 7 måneder. Trommeslager Erik Lodberg, sangerinden Zenia Madsen og blæsersektionen HC Erbs og Ulrik Bust var f.eks. også alle en del af det fantastiske ”Tribute to Chuck Berry” tour band, der landet over sidste vinter imponerede sammen med Mek Pek, Michelle Birkballe, Ester Brohus, Mike Andersen, og Billy Cross i front.
Erik Lodberg er i tæt samspil med bassist Lars Thomsen det naturlige hjerte og driftssikre samlingspunkt i bandet når der skal drejes på rytmefornemmelse og tempo indstillinger, mens Erbs og Bust er dem der blæser mange af numrene til nye højder – og ikke mindst Ulrik Bust leverer i løbet af sådan en koncert nogle blåtonede og sjælfulde soli, der i den grad gør en forskel.
Det er kort sagt alle musikere, der kan der sit kram – også guitarist Bo Møller – der da også bag efter fortæller at han har holdt formen ved lige ved at spille gadekoncerter hjemme i Esbjerg i stedet for at gå i COVID-19 hi – og måske derfor følte han sig godt nok klædt på til som et af eftermiddagens sidste numre at fortolke selveste Stevie Ray Vaughan’s ”Hard To Be” med en strengelegende guitar ledsagelse i et format, så man et øjeblik kunne tro at der måske var en familiær forbindelse de to imellem.
Mens Bo Møller er the blues i bandet – er Rasmus Grønborg – ham der mest ligger og ulmer i baggrunden, og på udvalgte numre får lov til at give farven en anden lyd via en veloplagt håndtering af det medbragte klaver og orgel – som det f.eks. hørtes på den drilsk drevne og varme ”Looking for Trouble” midtvejs i første sæt.
Mojo Hands evner fortolkningens ædle kunst, og har et godt udvalgt af sange, der ikke er overfortolkede i forvejen. De leverer i respekt for og i kærlighed til originalen – men med masser af personlighed – ikke mindst i form af Zenia Madsen – der ikke helt ulig en af de sidste par års store højdepunkter på Tønder Festival – Tami Neilson – har stemme og udstråling som få – som virkelig kommer til sin ret når hun for eksempel folder sig ud i en lille perle som ”Ay La bah” fra deres seneste album “High Blood Pressure” fra sidste år. .
Hyggen var på maks – og Mojo Hands følte bestemt at de her havde fået sig en ny hjemmebane – ja, Zenia Madsen ville endda give det en tanke om ikke hun skulle flytte herover.
At bandet også er mere end fest og farver beviste en gåsehudsfremkaldende version i starten af første sæt af Delbert McClintion nummeret ”You Were Never Mine”, der især er kendt i en smuk version med Janiva Magness – og i andet sæt en næsten lige så stærk ballade – ”Still Wish” – skrevet at bandets tidligere guitarist Jan Kølle.
I det hele taget er variationen i lydbilledet bandets store styrke – ligesom de evner at give plads til at de solistiske indslag får plads – og ofte i direkte forlængelse af hinanden.
Et helt igennem herligt live band – men undervurder dem endelig ikke på plade – for lyden af albummet ”High Blood Pressure” i omdrejninger kan sagtens varme en stue op i disse efterårskolde tider. Vi anbefaler – prøv det! Det nye albummet forefindes både på vinyl og på CD – og har du ikke oplevet Kulturhuset Birkelundgaard – så prøv også det – f.eks. den 1. november når altid leveringsdygtige Esben Just tryller ved pianoet og fortæller livshistorier.
