Den danske country/rock scene er ikke specielt stor. Til gengæld rummer den både artister og bands på et ofte ualmindeligt højt niveau – ja, til tider af international karat. Bandet The Consolation – centreret omkring sanger, guitarist og sangskriver Nis Gaarde – er ingen undtagelse. De spillede torsdag aften på Gimle i Roskilde, for godt 75 siddende gæster, en af den slags koncerter, der vil blive husket for mere end at være den eneste tilbageværende fra en ellers større forårsturne får det noget uheldige band, der udgav deres seneste album “Astoria” bare to dage efter at landet lukkede ned den 11. marts 2020.
Roskilde er en by, der bløder i disse år på grund af den manglende festival. Men selvom Roskilde Festivalen – når den nu afvikles – foregår på Dyrskuepladsen, så er der nu ikke meget country tonet musik, der finder vej til programmet. Men så er det altså godt at byen også har et spillested som den regionale spillested Gimle – der år efter evner, at præsentere et program, der rent faktisk smager af en musikalsk bredside til os alle.
Og det var da også et publikum i alle aldre og af blandet køn, der havde fundet vej til ”Tanken”, der som hovedregel altid servicerer med en fremragende lyd, og det gjaldt også denne aften. The Consolation har udgivet fire album – det første dog under navnet Rough Sketch Consolation – og kun Nis Gaarde – har været med hele vejen – selvom det nuværende faste medlem Leif Bruun – på pedal-steel guitar – rent faktisk også medvirkede på det første album, som gæstemusiker. Ud over de to består The Consolation i dag af lead-guitarist Vincent Daly, anden stemmen og korsangeren Emma Sommer, bassist Jacob Svensson-Hahn, og så det helt nye medlem – trommeslageren Christian Tesdorph, der havde sin offentlige debut med bandet denne aften. Havde Nis Gaarde ikke fortalt det fra scenen, så ville ingen have regnet den ud, for bortset fra et par enkelte numre , hvor trommerne måske lå lige for højt/tungt, så spillede han temmelig tight og driftssikkert, og som en helt naturlig del af en helhed, som i den grad fungerede i de to gange 45 minutter, der blev serveret med håndspillet autentisk og originalt country-rock.
Som sangskriver står Nis Gaarde på en musiktradition, som er vokset ud af det Jørgen de Mylius nysgerrigt har præsenteret for efterhånden flere generationer – herunder Nis Gaarde’s far – der altid havde radioen indstillet på Mylle’s radioprogrammer. Jørgen De Mylius har også taget The Consolation til sig – som en lille ’hemmelig” personlig favorit – hvilket naturligvis har varmet i Gaarde familien, og ikke mindst hos Nis far, der desværre lagde sine ører til hvile for sidste gang i 2018.
Men netop den smittende glæde over og nysgerrighed til musik er noget man mærker, at Nis Gaarde har taget til sig – og han spekulerer aldrig i trends eller tendenser. Han spiller fra hjertet og skriver sange med både historier og holdninger. Som nævnt indledningsvis er country/vejen ikke ligefrem oplyst i vort lille land, men The Consolation kører vedholdende på, og præsenterer sange, der fungerer i hver sine retninger – fra det til tider relativt banale og traditionelle country – til rock, der både rykker og rusker.
Nis Gaarde lovede underholdig og en fest – og det fik vi – og der blev undervejs klappet taktfast og hjerteligt med fra salen. Spilleglæde og gensynsglæde mødtes – og mere end sød musik opstod. Selvom hovedvægten var på sange fra “Astoria” – hvor 8 af 10 sange blev vækket til live – så kom The Consolation kom rundt i bagkataloget, ligesom den nye fremragende 2021 single “Headstones” fik sin velfortjente debut . Den sad lige i skabet, og måske jeg bare landede i drømmeland, men jeg fornemmede at jeg fik selskab af salig Tom Petty på den tomme plads ved siden af mig – han sagde ikke noget, men nikkede anerkendende, inden han igen forsvandt i frit fald til himmelrummet hinsides.
Der var intet rust at høre – guitarist Vincent Daly fyrede halvlange og gedigne soloer af som om han ikke havde lavet andet det sidste år, og Emma Sommer lagde med stort smil og indlevelse anden stemme på de fleste numre, så de blev løftet til nye højder, og måske også gav forsanger Nis Gaarde mod til at udfordre sin egen vokal endnu mere. Hans mørke baryton vokal fremstod rent faktisk endnu stærkere og vital end på de altid velproducerede studieindspilninger.
Som afslutning fik vi tre regulære rocknumre – hvor Nis Gaarde også havde udskiftet den akustiske guitar med den elektriske. ”Black Snake”, ”Running the Light”, og ”Stampede” var SÅ velvalgt en finale og afslørede på mest effektfulde vis den urkraft, som bandet – hver og en – også besidder. Det her var lyden af et band, der kan lide at arbejde og svede i et øvelokale, og formår at præsentere den spændvidde som country/rock indeholder.
Hele 18 numre dokumenterede, at der skal mere end en COVID-19 pandemi – en aflyst pladereleasefest, og et par aflyste turneer til at holde et band nede, der bare brænder for sin gesjæft og har lyst til at dele den med alle os, der ’bare’ er her for at nyde og indtage kvalitetsmusik i gerne rigelige mængder . F
Fakta var at det både var en sand fornøjelse og en dejlig trøst igen at kunne mødes ude i virkeligheden, der hvor musikken for alvor vokser – og bliver en del af et vigtigt fællesskab, der har så stor betydning for os alle hver især.
PS.
Inden The Consolation gik på, havde sangeren og sangskriveren Rasmus Nelausen sørget for at publikum fik en blid ‘LIVE’ opstart med seks afdæmpede akustiske sange, der beviste at han er både en glimrende sanger og guitarist – men også at hans sange kan have en tendens til at fremstå en tand for sårbare når de står helt alene. Var du til stede, og kunne lide hans stemme, men syntes der manglede lidt musikalsk, så tjek hans anbefalelsesværdige debutalbum fra sidste år ud – hvor ikke mindst numre som “Lucky” og titelnummeret “September Weather” står i fuldt flor – for ikke at tale om et af sidste års måske bedste – og sørgeligt overhørte – folk-pop numre “Letting You Go”, som desværre ikke blev luftet denne onsdag aften.
