Tid til tilståelser – og håb om forandringer

”Personligt indlæg fra Mike Andersen satte tankerne i gang”

Fotograf: Sven Levandowsky

I disse så specielle tider – kan der ofte findes trøst, glæde, helle, eller aflad i at lytte til musik.

Mange musikere og spillesteder prøver at skabe en ny form for liv online – og forhåbentlig en form for indtægtskilde. Især vigtigt for de mange kunstnere, der skal sikre deres indkomst via live scenerne – primært forår og efterår. Det skal de fordi de ikke er en del af den forholdsvis lille sluttede kreds af navne, der er indenfor i varmen hos de ofte meget konservative festivalarrangører, der har det med at købe de samme pakkeløsningerne hos de samme bookere.

Sådan har det været hidtil – men måske man også indenfor musikbranchen i den nye verden, som uomtvisteligt vil vise andre sider af sig selv efter COVID-19 – kunne have lyst til at tænke mere bredt og nysgerrigt. Festivaljobbene er ofte nogle af de mest økonomisk attraktive – men altså desværre kun for de forholdsvise få. Det samme er gældende i forhold til at blive spillet på nationalradio. Det kan give en helt god indtægt for den enkelte artist – ikke mindst sammenlignet med hvad de kan opnå via Streaming tjenesterne. Men alt imens der udgives mere dansk musik end nogensinde, så vælger DR at spille musik med færre forskellige kunstnere?

Argumentationen er at de spiller det ”folket ”kan lide, det som ikke får dem til at skifte kanal eller slukke for radioen! Ja – fordi resultatet af den form for “public service” er at vores nysgerrighed generelt dræbes – og vi langsomt vender os alle til at musik mere er en neutral metervare end det er et udtryk for kunst eller skabervilje. Det betyder, at vi opdrages til at trives og nøjes med alt ”det gode gamle” allerede når vi passerer de 33 år – og så kan ungdommen ellers selv slås om markeds værdierne – og lysten til nytænkning.    

Jeg må tilstå at det bekymrer mig. Det har det gjort længe. Og derfor håber jeg , at der også efter COVID-19, bliver tænkt kreative tanker i musikbranchen, og der også bliver støttet op om de forholdsvis få medier, der hylder en bred og seriøs musikformidling.

En kunstner vi ofte her på Side 33 formidler godt nyt fra er Mike Andersen – der trods stor international succes på livescenerne rundt om i Europa – stadig ikke er en af dem man oplever fast på festivalscenerne rundt om i Danmark. Hvorfor. Mit bud! Nok fordi han ”still got the blues” (selvom han også er Mr. Soul) – og på grund af at Blues for 98% af festivalarrangørerne ikke eksisterer i deres mind-set når et festivalprogram skal skabes. For det er ligesom vedtaget at det er en genre under afvikling. Og så kan Mike Andersen, Thorbjørn Risaager, Ole Frimer, Blues Overdrive, Trainman Blues, Big Creek Slim m.fl. havde nok så meget tour i den i udlandet – og i øvrigt komme med masser af musikalske bud på blues med masser af friske ingredienser taget fra pop, soul , rock, gospel etc. De er placeret i samme kasse!


Sad but true. Så lad mig udtrykke forhåbning om at en af de få positive ting ved COVID-19 bliver at kassetænkningen lægges på hylden i musikbranchen og i vores livsførelse generelt.  Og hvis vi samtidig hylder ærligheden – og ikke lade os unødigt forføre af strømme af fake news og virkelighedsfjerne SoMe attituder – så vil det begynde at flytte noget. Mike Andersen deler i dag et tankevækkende og stærkt personligt opslag på hans Facebook og Instagram side, hvor han indrømmer at han er mere bekymret end han måske vil være ved – blandt andet fordi hans kone har en kronisk lidelse – og han derfor er i husarrest sammen med hende og sønnen.

Så han har zoomet ind på familielivet, fremfor hans ”life of a gypsy”, og derfor ser man ham heller ikke lige nu spille online koncerter og opdatere dagligt på SoMe platforme.  Og sådan er vi så forskellige – ligesom vores situationer lige nu er det – men så længe vores mål har samme retning –  at være der for vores nære – og samtidig kære for fællesskabet – og bidrage med hvad vi nu kan – så er der håb.

Og håbet er netop indgangsnøglen i dette helt nye lune pop-korn fra en litauiske AISTE – så lad os da sætte den i rotation:  


Mike Andersens ord var følgende :

CONFESSION TIME!

Like all of you, I try to keep my head up and stay positive in these strange times.

But I will admit to a few things!

I’m worried, maybe more than I’d like to admit!

My wife has a chronic disease, which means “house arrest” for her, my son and myself.

This could mean:

• Loads of time for updating my social media platforms (which I’ve been getting worse and worse at maintaining lately – sorry!)

• Live streamed concerts from my home

• Etc, etc…

I might get to all that (I hope so!), and I might not.

Right now, something in me has chosen to zoom in and take care of what is right in front me. And, while it’s wonderful being close with the ones dearest to you, I will admit to another thing: it’s difficult to stay put for a restless soul who is used to mixing family life with the life of a gypsy!

What I’m trying to say is this: If I’m silent, it’s NOT because I don’t care!

I’m thinking of my friends all over the world, and I send you my warmest thoughts!

To those of you who are talking this thing out online…don’t stop! I enjoy reading your thoughts! To those of you who reacted with silence like me, don’t worry – I know you’re there, and we’ll talk soon!

I will keep you updated on the rescheduled concert dates, but, otherwise I think I’ll just stay quiet for a while and hope that this crazy thing passes soon!

Peace!

-Mike

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.