De har eksisteret i 48 år – 10 CC – dette engelske art-pop band – der i 70’erne var en del af den bølge som også talte grupper som Beach Boys, Moody Blues og Procol Harum. Af originalmedlemmer er det dog kun sanger og bassist Graham Gouldman, der er tilbage, men også Rick Fenn (guitar) og Paul Burgess (trommer) har været siden midten af 70’erne.
Der var udsolgt i Amager Bio, og klientellet var 50+ , så vores udsendte stemnings reporter Belinda Hildebrandt og fotograf Henrik Hildebrandt faldt godt sammen med alle de fan og folk, der klart vidste hvad de gik ind til – eller i hvert fald vidste hvilket imponerende bagkatalog dette band havde at plukke af. For nyt materiale har gruppen ikke udgivet siden albummet “Mirror, mirror” i 1995. Og 10 CC lagde sørme ud med en af deres helt store signatursange – ”The Wall Street Shuffle” – og så var niveauet ligesom lagt til en ganske pæn og nydelig aften – og et solidt sammensat sæt på 1 time og 35 minutter.
Gouldman optrådte i jakkesæt – dog uden slips – og gav den med indøvede positurer og dansetrin, der næsten antydede en lighed med de tidligere uofficielle engelske mestre i scene koreografi – The Shadows. I det hele taget lignede Graham Gouldman bestemt en herre, der stadig nyder sin gesjæft og sin solide sangskat, og som han stod der – mild, munter og diskret – mindede han næsten om en kær krydsning af Buddy Holly og Johnny Reimer.
”The Dean and I” – fra debutalbummet fra 1972 – flottede sig med et Beach Boys agtigt vokalarrangement – og imponerede ligesom de harmoniske versioner af ”The Things We Do For Love” og ikke mindst ”Feel The Benefit” gjorde det. Også ”Say the Word” og naturligvis de helt store evergreen ”I’m Not in Love” og ”Dreadlock Holiday” sad hvor de skulle, og fik publikum rigtigt godt med.
Ganske befriende var ekstranumrene derfor ikke de største fra hitparaden, men derimod først deres første regulære hit – ”Donna” fra 1972. Det kom aldrig højere end nr. 2 på den engelske hitlisten, og derfor blev det først året efter at gruppen fik deres første nr. 1 hit med “Rubber Bullets”, som fornemt fik lov at slutte en hyggelig aften af.
