
HVEM ER VI?
Side 33 – ”musik i ørehøjde” er ejet og skabt af Mads Kornum.
Siden er lavet, som en naturlig videreudvikling af onlinemagasinet og Facebooksiden 33Plus, der blev drevet på 100 % frivillig arbejdskraft i perioden 2015-2019.
I en tid, hvor begrebet public service er presset – ikke mindst hvad angår seriøs dækning af musikstoffet – har vi kastet alt vores vågne tid og ressourcer ind på at skabe et nyt samlende musikalsk univers – en bredside til os alle!
Vores formål er at sikre en favnende formidling af nyheder og oplevelser med musik. Uden kassetænkning og unødig skelen til tidens trends og tendenser – eller til musikernes alder, køn, baggrund eller tilhørsforhold. .
Det primære fokus vil dog være rettet mod den rytmiske musik og den danske musikscene.
Musik er en livseliksir – og evner når den er bedst at samle folk på tværs af alder, køn og nationalitet – og derfor skal den også formidles med ære og respekt på skrift.
Vi har ikke en indeklemt hang til at skulle nørde eller dyrke nicher – men vil mest af alt være det filter, der sikrer at begejstring for musik deles, og at så mange nysgerrige læsere og lyttere som muligt opdager en større del af den store masse, der eksisterer af anbefalelsesværdigt musik.




HVEM STØTTER OS?
“Fællesskabet Side 33” rummer mulighed for både en privat og erhvervsmæssigt relation, og økonomisk støtte .
Se nærmere under punktet “Om os”.
STØT OS – bliv medlem af "Fællesskabet SIDE 33"
- Der er fordele ved at have noget fælles på spil!
Side 33 er en 100 % uafhængig musik side, der er drevet på privat grundlag.
Vores eksistens og udvikling vil være betinget af at der også er et økonomisk grundlag for at kunne arbejde fuldtids med siden. Vi er derfor afhængige af mærkbar støtte fra både private, interessenter og samarbejdspartnere i erhvervslivet.
Samtidig har vi en stor interesse i at skabe et givende fællesskab for nysgerrige mennesker, der ved at musik i bred forstand er godt for det der er oppe i vores hoveder.
Derfor har vi lavet ”Fællesskabet SIDE 33”.
Som privatperson er du med hvis du betaler enten kr. 33 pr. mdr. eller kr. 333 om året.
Hvad får du for pengene? Først og fremmest får du en større sikkerhed for at SIDE 33 kan fortsætte, vokse og udvikle sig, men derudover får du:
- Eksklusive NYHEDSBREVE – 8 gange om året
- Muligheder for at vinde koncertbilletter, bøger og album (cd/vinyl)
- Tilbud om deltagelse i arrangementer med andre medlemmer af “Fællesskabet Side 33”
Se handelsbetingelserne