Paul Thorn gav tirsdag aften sin første koncert i Danmark for små 50 personer i Bygningen Vejle – og det bliver forhåbentlig ikke sidste gang vi ser ham her.
Dem der var der – blandt andre en del musikere – vidste tydeligvis hvad dem der ikke kom ville gå glip af! Roots/rock the Mississippi Way – No Nonsense. Bare den ægte vare – fra en sanger og sangskriver, der har set såvel livet som Roberto Duran i øjnene, og evner at skrive om det så man mærker hvert et ord på egen krop. Hele 21 sange – plukket fra det meste af bagkataloget – fordelt på to medrivende timer.
Med sig havde han – Chris Simmons på Guitar, Michael “Dr Love” Graham på tangenter, Ralph Friedrichsen på Bass og Jeffrey Perkins på slagtøj. Et yderst kompetent band , hvor Chris Simmons dog lige må fremhæves, for det var i den grad en fornøjelse at se og høre ham stå derover i hjørnet og bare fylde salen med lyd.
Vores mand på stedet – fotograf Frank Nielsen – var efter koncerten meget klar i spyttet –
“Jeg vil stærkt anbefale at man skynder sig at skaffe billet til en af de næste koncerter på Tobakken Esbjerg (18.09) eller i Pavillonen Grenå (19.09)”
Sæt listen –
What the Hell
Everybody looks good
Ain’t love strange
This is a real goodbye
Snake farm
I don’t like half the folks
Pimp & preachers
Burn down the TP
Help me out
When the long Road ends
Backslide
I have a good day
Everybody needs somebody
Half has never been told
Weeds in my roses
Ain’t gonna beg
Accept my love
Mission Temple
I want you back
Everything’s gonna be alright
Ekstra nr.
Love train




