Ånden fra The Boss rammer Bartof Station

Light of Day - Joe Durso - af mako

Fotograf: Mads Kornum

“Stærkt amerikansk hold klar til støttekoncerten LIGHT OF DAY”

Den på mange måder legendariske og heldigvis ganske vedholdende verdensomspændende koncertserie – Light of Day – er den 11. december endelig tilbage på dansk grund efter 2 års pause grundet Covid19.

Denne gang er det Bartof Station på Frederiksberg, der sikrer de hyggelige og næstekærlige rammer til. Og på vanlig vis er der udsigt en forrygende og anderledes aften, hvor både hjertet og musik kvaliteten er på rette hylde.

Koncerten er centreret omkring et solidt hold amerikanske singer/songwriters, der bliver suppleret med lidt velkendt dansk kvalitet. Undervejs vil man kunne opleve artisterne optræde enkeltvis og på kryds og tværs – noget planlagt, noget improviseret.  

Direkte fra USA kan man opleve Jeffrey Gaines, Ben Arnold , Joe D’Urso, Rob Dye, og den pladeaktuelle Miss Emily. Fra Danmark kommer blues/rockerne Freddy And The Phantoms, samt Jes Holtsø og Morten Wittrock, som vil åbne ballet med rå blues vokal og hengivent honkytonk klaver.

Alt overskud fra koncerten går til Light Of Day Foundation, som siden år 1998 via denne koncertserie har samlet penge ind til Parkinsonforskning. Musikeren Joe D’Urso har været med hele vejen – og har især på hjemmebanen New Jersey haft glæde af et stort musikalsk netværk, og jævnlige gæsteoptrædener fra kapaciteter som Bruce Springsteen, Southside Johnny, Lucinda Williams, Jakob Dylan, Willie Nile, Jesse Malin og mange andre.

Det to sidstnævnte var for en del år siden med på den europæiske del af koncerterne – og gav en ganske uforglemmelig koncert i Krudttønden i KBH. Willie Nile er i øvrigt manden bag signatursangen ”One Guitar”, som bliver spillet i fællesskab af alle artister til hver eneste Light of Day koncert

Herfra kan det kun anbefales at støtte op om en vigtig sag, som vedrører mange på verdensplan, men som aldrig helt får den store opmærksomhed via store indsamlings show osv. på TV. Som tak for støtten får man en altid berigende og glad musikalsk aften i et positivt og livsbekræftende selskab, også selvom mange af tilhørerne selv er sygdoms plagede. Jeg har selv været med til cirka en håndfuld koncerter, og hver gang har det resulteret i en af den slags oplevelser, der lagres dybt inde i (musik)hjertet.

OBS!

Der kom heldigvis en del gode sange ud af COVID-19 situationen, og en af den leverede den Light of Day aktuelle Ben Arnold:

Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.