Lad det være sagt med det samme. Jeg er generelt svært begejstret for det originale, helt forunderlige og til tider forførende beatbaserede jazztronica univers, som Abekejser med legesyg elegance, snilde og dygtighed har frembragt de senere år.
Debutpladen “Floating Through the Universe” fra 2019 viste at de har en gennemgående groovy rytmisk sans, en melodisk tæft, og en flair for de fede beats og ikke mindst de små skæve og sjove elektroniske omveje. På ”Blueprint” synes jeg dog ikke de i samme grad rammer de hypnotiske effekter eller det der skaber en ukontrollerbar hengivenhed af lykke over det lydunivers, der strømmer en i møde.
Singlen ”Hey Girl” er med afstand bedste nummer – og heldigvis længste – på albummet. Her rives man med – og fastholdes hele vejen. Nummeret er det eneste, der ikke er instrumentalt – og indikerer måske at det rent faktisk måske kunne være en ide for bandet fremover at invitere nogle flere ord med ind på legepladsen. Monkey Do, Monkey Say – som man siger!
Men når det er sagt, så er både åbningsnummeret ”Primate Time” og det afsluttende “The mana bar” da über cool – og groovy – og indfrier til fulde forventningerne til et af de mest spændende og originale ‘crossover’ band på den danske musikscene lige nu – og det siger rent faktisk ikke så lidt. Kreativiteten blomster – og kvaliteten følger med hos mange.
Abekejser består af de fem kammerater Jon Døssing Bendixen [keys & vocoder], Jeppe Lavsen [guitar], Frederik Emil Bülow [drums], Adrian Christensen [bass], Rasmus Fisker Pedersen [drum machine] – og de arbejder ud fra mantraet: Det skal være sjovt og det skal lyde fedt.
De unge århusianere tager altså ikke sig selv alt for seriøst, når de folder sig ud på den fælles musikalske legeplads, de har dyrket og udforsket de seneste fem år. Sjovt nok synes jeg som lytter ikke at de på “Blueprint” lyder lige så fedt som på debutalbummet. Der mangler ligesom det ekstraordinær – det ekstra minderige – i deres iøvrigt stadigt meget tiltalende sound-safari. Noget der for alvor vækker sanserne. Eller rettere vækker sanserne på den fede måde, for undervejs mærker jeg også nogle nærmest destruktive lydstrukturer, der irriterer mere end de gør godt (for mig) – f.eks. i titelnummeret , i ”I’ve been bamboozled” og i ”The Outlaw”. Det kan meget vel være et bevidst valg – og respekt for det. Det formår bare ikke at fastholde mig som lytter, få mig til at danse eller hvad meningen nu er – om der skulle være en ?.
Men jeg kommer naturligvis tilbage til junglen – f.eks. i den dystre, men dybt dragende – nærmest filmiske ”The Guide” – eller i den først nedtonede, så spræl levende ”Juvenile Boy” – hvor Jeppe Lavsen vidst i ånden har inviteret sit andet band Hvalfugl med i et smukt og stemningsfyldt nummer med flere farver på palletten, og den fuldfedeste basgang fra Adrian Christensen.
Abekejser bygger sin lyd på en bund af stærke beats fra en kombination af elektronisk drum-machine og akustisk trommesæt. Ovenpå ligger en stor sound, hvor knitrende synthesizers og effektmættede guitarer står i kø for at levere episke harmonier og fængende melodier. For mange numre på ”Blueprint” hænger i med at levere slutresultatet – de episke harmonier og de fængende melodier.
Til gengæld er de åbenlyst stadig så dygtige, at de ikke behøver lette blærerøven. Håber bare at ambitionsniveauet på legepladsen løftets en kende inden det næste album. For et nummer som pladsens næstsidste – ”Don Gator” beviser at de stadig har alt det der skal til for at få alle sanser i spil, så man bare danser med i en følelse af vægtløs vækkelse. En perle, der nok skal kunne sætte gang i gulvet foran scenen til en af de med garanti svedige koncerter bandet vil levere i den kommende tid på deres aktuelle tour, der starter den 05. november på Generator i Ringkøbing.
5. Nov – Generator, Ringkøbing
10. Nov – Ollerup Musikefterskole
11. Nov – Kulturstafetten, Them
18. Nov – Maltfabrikken, Ebeltoft
24. Nov – Gimle, Roskilde
25. Nov – Spillestedet Thy
3. Dec – Paletten, Viborg
4. Dec – Mejeriet, Sønderborg