Dagen efter deres veloverståede turnépremiere i MantziusLive i Birkerød skulle Alex Nyborg Madsen & A Circle of Friends så igen levere varen på Alex Nyborg Madsens hjemmebane i Frederiksværk. Så det var en anden slags nerver end dagen før, der var bag musikhjertet hos den garvede sanger, da han som sidste mand kom ind på scenen i Gjethuset. Her skulle han jo spille for folk han ”kunne møde i morgen nede i Kvickly”.
Men hjemmebane er nu så meget sagt, for han kunne efter koncerten i en snak med SIDE 33 fortælle at det faktisk var forholdsvis få gange han havde optrådt LIVE her på hjemstavnen. Han gjorde det aldrig med hverken Harlot eller Savage Affair, og kun få gange med Led Zeppelin Jam.
Hjemmebane eller ej – fra første tone kunne man mærke at Alex Nyborg Madsen & A Circle of Friends i den grad følte sig både hjemme og ovenpå – og det var tydeligt, at dette ikke var en opstilling med en kendt frontsulten forsanger og et mere ukendt backingband. De lød i den grad af et band – endda et særdeles harmonisk band, med masser af strenge og kvaliteter at spille på.
F.eks. nåede hele fire forskellige i løbet af koncerten at spille banjo, ligesom kontrabassen undervejs skiftede hænder i mellem Thea Damgaard og Julie Krogsbøll, der begge undervejs også med succes overtog lead vokalen ligesom de havde væsentlig aktier i de mange velsiddende vokalharmonier – og hos Emil Meinild og Asger Søgaard Hajslund skiftede strengeinstrumenterne hurtigere hænder end musikchefen på P4 kan stave til public-service-forpligtigelser!
Det var næsten overrumplende så tight bandet spillede fra start i ganske forrygende udgaver af først Buddy Millers’ ”Does My Ring Burn Your Finger” og siden Jason Isbell’s ”Cover Me Up”.
Vokalharmonierne sad lige i skabet – og især Julie Krogsbøll på violin og andenstemme gjorde at alt jeg her fik noteret på blokken, var ”WAUW” – og siden ”respekt” da det blev fortalt at hun var kvinden bag fotoet på det stilfulde bagtæppe, der også havde haft sin debut dagen før.
Men et bagtæppe kan være nok så smukt, hvis dem foran på scenen ikke spiller med. Det gjorde Alex Nyborg Madsen & A Circle of Friends noget så stilsikkert, og de beviste nok engang at musik kan samle på tværs af generationer. Hele nitten numre fordelt på to sæt af cirka 1 time hver blev det til.
Heldigvis var fortolkninger af Led Zeppelin er ikke gemt helt væk, selvom Alex Nyborg Madsens dage i Led Zeppelin Jam er ovre, og americana genren var udgangspunktet. Robert Plant er jo nu om dage også mere roots end rock, så hvorfor ikke? To gamle Led Zeppelin klassikere blev her hevet lidt op med rødderne og leveret med friske krydderier. Klassikeren ”Bron-Y-Aur-Stomp” sluttede første sæt mesterligt af ved at blive præsenteret i en Lars Lilholt tonet udgave med fællesklaptakt, energisk styret af en veloplagt Anne Kirstine Winkler bag trommerne. Også andet sæt fik sit Led Zeppelin moment med en herlig tempofyldt roots udgave af ”Rock and roll” – hvor der blev leget og improviseret i en mere end levedygtig og bæredygtig version.
Men et er glæden ved at høre velkendte sange blive flyttet nye steder hen, noget andet er at blive blæst bag over af præsentationer af sange man enten slet ikke kendte eller kun kendte overfladisk. Nummeret ”Shattered Croos” (skrevet af Stuart Adamson fra Big Country) kendte jeg rent faktisk ikke – men den grumme historie om farlige mænd i sort, og kvinder i rødt – forinden ledsaget af Alex Nyborg’s fine indledende lokalhistoriske bidrag om ‘cykel-slagteren’ i Kregme – blev alligevel en af den slags sange, der nu dagen derpå har kørt på repeat repeat i diverse versioner via Spotify. Således er en koncert med Alex Nyborg Madsen & A Circle of Friends altså også musikformidling af bedste karat.
For netop fortolkningerne af – for de fleste – mindre kendte sangskrivere som Foy Fance (BURDON), Brandi Carlile (THE EYE ), DAWES (All YOUR FAVORITE BANDS) og Allison Moorer (SOFT PLACE TO FALL) blev nogle af de øjeblikke jeg vil huske bedst – fremfor de bestemt godkendte, men ikke ligefremme epokegørende udgaver af mere kendte sange som Tom Petty’s ”Wildflowers” og Bruce Springsteens “Magic”.
Men generelt ros til et bredt sammensat program af sange – der fungerede som når ‘RADIO MADSEN’ præsenterer en musikalsk bredside til os alle. Et par ‘traditionals’ blev det også til, og så et overraskende og et spændende bud på en fortolkning af Jackson Browne nummeret ”The Next Voice Your Hear” , der indledte andet sæt, og sluttede med en bas udgang på nummeret, der føltes lige så betagende som den fra ”Another one bites the dust”.
Og JA – man må herfra bare bøje sig i støvet over en hovedperson og et band, der så tidligt på turen – var både velspillende og varieret i deres udtryk. Målet var at vise kvaliteten i et band, der er samlet omkring en fælles begejstring for al musik, der kan rummes under overskriften Americana. Det lykkedes – trods et par charmerende ’bøffer’ undervejs, der blev grebet med smil og spilleglæde.
Thea Damgaard, Juli Krøgsbøll og Emil Menild har tidligere optrådt sammen under navnet Bluegrass Breakout, og det var i den forbindelse at Alex Nyborg Madsen løb ind i dem på Tønder Festival, og blev akut musikalsk forelsket. Det forstår man til fulde når man ser den trio i dag – udvidet med de andre gode kræfter Winkler, Hajslund og Madsen. Et par numre – ”The Eye” og ” ”Midnight and Lonesome” havde overlevet turen fra Bluegrass Breakout til ACOF, og det var til at få øje og øre på hvorfor.
Klapsalverne fra de godt 150 publikummer på Steve Earle nummeret ”The Galway Girl” – der afsluttede andet sæt inden to ekstra numre, var af en karakter, der mindede én om hvorfor man har savnet at være på Tønder Festival de sidste par år.
Og det fedeste var næsten at køre hjem med fornemmelsen af at det med det her band kun kan blive bedre endnu, når de lærer hinanden endnu bedre at kende, og har spillet endnu flere job sammen. Der anes helt sikkert at være meget mere bag tæppet.
Bandet har yderligere 15 koncerter på årets tur – inden planen hen over vinteren er at påbegynde arbejdet med et debutalbum. Savner du også Tønder Festival stemning eller ‘bare’ to timer med god og smittende håndspillet rodfyldt musik, så er det med at komme afsted!
