Til gårsdagens musikalske forskud på Halloween havde Side 33 sendt vores erfarne rockeksperter – fotograf Henrik Hildebrandt og Belinda Hildebrandt. De fik en koncert lige ”efter bogen” – selvom den blev præsenteret i et mindre format end forventet, idet arenaen ganske fornuftigt var blevet tilpasset til, at der ”blot” havde været et billetsalg på 4.500 i salen med plads til 16.000. Scenen var således skubbet frem og det øverste level var lukket af. Det gjorde heldigvis ikke selve oplevelsen mindre – måske snarere tværtimod.
Alice Cooper er efterhånden blevet 71 år, men leverer stadig varen og det folk forventer og ved han kan. Et show, hvor underholdningen og gyset har næsten lige så stor en plads, som det musikalske indhold. For sidstnævnte er for langt de fleste tilskuere i Arenaen mere end velkendt. Der er ikke mange overraskelser på en sætliste til en Alice Cooper koncert i disse år. Og så fik publikum rent faktisk alligevel en sang ”He’s back” (The Man Behind the Mask) – fra filmen ”Fredag d. 13”, som rent faktisk ikke har været standard på hans sætlister, men er kommet med på denne tour. Ikke et eneste nummer fra seneste EP – den ellers ganske veloplagte garage-rock hyldest – ”Breadcrumbs” var på sætlisten.
Scenen var bygget op som en gammel borg, og der blev opført et flot og gennemført horrow show. Klassikeren i showet er at Alice Cooper bliver henrettet – og det skete naturligvis også her. På denne turne bliver han halshugget i en guillotine – og så samler hans datter hovedet op og viser det til et jublende publikum!. Både Alice’s kone og datter har i mange år været en del af showet – der dog næppe giver mange blandt publikum søvnløse nætter efterfølgende – selvom en brud og sygeplejerske også laver en god og dramatisk scene, hvor et stort barn pludselig træder ind på scenen, og at man naturligvis også fik set en veldimensioneret størrelse af Frankenstein på scenen. Alt sammen er mest af alt en imponerende, solid og professionel omgang ”good clean entertainment” – hvor Alice Cooper selvfølgelig får hovedet sat i de rigtige folder igen.
Hele 3 guitarister havde Alice Cooper medbragt, og de kunne deres stof, og dryssede stilsikkert om sig med en masse fede soloer. Til gengæld kunne en lidt for lang trommesolo sagtens være undværet.
”Give the people what they want” lyder titlen på en ældre sang fra The Kinks – og målt på publikums begejstring under nummeret ” Poisen ” er det en påstand, der stadig holder. Alle arme i salen var oppe, og der blev sunget med af alle rockhjerters store kraft og lyst.
Alice Cooper – ham selv – formåede stadig at give et bevægeligt og dramatisk show, som bortset for en skæv start – var perfekt gennemspillet. Intet er overladt til tilfældighederne – alt spiller til punkt og prikke. Måske endda lidt for perfekt. Hans stemme var dog noget hæs, men det skadede ikke det generelle indtryk, bortset fra indledningsvis, hvor hverken Alice Cooper eller bandet kom ret godt i gang.
Henrik Hildebrandt snakkede bagefter med Alice Cooper og bandet, og de forklarede at der var tekniske problemer i starten, hvor de ikke kunne høre sig selv, ligesom selve introen rent faktisk startede for tidligt. Det forklarer en del. Konklusionen er derved ret enkel. Flot show Alice, vi glæder os til at se dig igen!
