Selvom danske All My Exes har eksisteret siden 2013, er de for undertegnede et relativt nyt bekendtskab, der startede ved udgivelsen af deres femte studiealbum ’The New Exes’ fra 2022. Denne aften kunne americana-kvartetten opleves på Dexter, hvor det hurtigt stod klart at her var lagt op til fest.
Forsanger Steffen Christensen besidder den slags karismatiske udstråling, der gør ham interessant både at høre og se på. Et essentielt karaktertræk når resten af bandet er mere underspillede typer. Christensens små anekdoter er humoristiske, og vidner om en (måske) skæv personlighed. Noget han selv italesætter og understreger med det iørefaldende nummer ’Why people don’t like me’. Vokalen, der bedst kan beskrives rå og ’whisky-præget’, synes til tider en smule påtaget og kan komme til at lyde mere karikeret end autentisk. Men helt overordnet, og på de fleste numre, klæder vokal og musik hinanden. Christensen viser desuden solide evner på guitar, banjo og mundharpe koncerten igennem.
Selvom All My Exes er bosat i København, hvor de især er lokalkendt for at løfte taget på spillestedet Bartof, stammer frontmand Steffen Christensen oprindeligt fra Danmarks ukronede country-hovedstad Tønder. Med rødder i de sønderjyske folketraditioner, hersker ingen tvivl om at Tønder Festival er en inspirerende del af ophavet, som også tilkendegives i hyldestsangen ’6270’, der passende leder tankerne mod en lun dansk festivalaften. Har det odenseanske publikum indtil nu været en smule tilbageholdende, er det under denne sang de endelig begynder at overgive sig, og på bandets opfordring, henleder sig til fællessang.
Ved andet sæts begyndelse er band og publikum varmet op. Energien stiger på Dexter, og Exes begynder for alvor at komme ud over scenekanten, bogstavlig talt. Gimmicks som at uddele instrumenter til publikum og få dem til at spille med, stoppe midt i en sang for at tage et fælles billede, eller Christensens stunt som banjospillende bordhopper, vækker stor begejstring blandt publikum. Som bandet selv deklarerer, er her først og fremmest tale om et festorkester, og det er tydeligt at en energisk og humoristisk tilgang er en væsentlig del af identiteten. Det fungerer godt og folk morer sig. All My Exes er dog ikke kun banjo og ballade. Et par gange skabes der plads til følsomme momenter, som ved den halvakustiske fremførsel af ’Let’s Fix It’, der i al simpelhed fremhæver Christensens talent som sanger og sangskriver. Et af aftenens klare højdepunkter.
Som liveband er All My Exes godt samspillet og besidder god dynamik. Steffen Christensen og Jesper Sand supplerer som forsanger og guitarist hinanden godt, med en afbalanceret og harmonisk sound. Sidstnævnte leverer desuden et eminent kor. Christensens atypiske banjo-sound der bedst kan beskrives som en southern-swamp-vibe, er rå, beskidt og passer som fod i hose til stilen og klæder musikken virkelig godt. Lasse Herbst på tromme bakker bandet godt op uden at være dominerende, og formår at blende tilpas ind i musikken. For øvrigt er det forfriskende med en trommeslager, hvis look er interessant nok til man rent faktisk bemærker ham.
Ekstranummeret ’She Takes Whatever she Wants’ er klart en personlig favorit, og fungerer upåklageligt som energisk afslutning på aftenen. Alt i alt leverede All My Exes en solid og underholdende præstation på Dexter, hvor tilstedeværende country-hjerter dårligt kan have undgået at banke lidt hurtigere.
