Så blev det også QUIZ TID her hos SIDE 33. For hvad er det lige, at følgende navne egentligt har til fælles?
Mark Lanegan, Madrugada, Midnight Oil, Eagles of Death metal, Blue Öyster Cult, Motörhead, Saxon, Uriah Heep, Europe, King Crimson, Procol Harum, Jethro Tull, Alan Parsons, Asia, Saga, Blackmore’s Night, Ice Cube, YungBlod, Dua Lipa, Papa Roach, Leon Bridges, NAS, Dee Dee Bridgewater, Steve Gadd Band, Tower of Power, Herbie Hancock, Dr. John, Brian Setzer, Los Lobos, Jeff Beck, Little Steven & The Disciples of Soul, Todd Rundgren, Janis Ian, Eric Burdon & The Animals, Buddy Guy, Michael McDonald, Cheap Trick, George Thorogood & The Destroyers, Melissa Etheridge, Rickie Lee Jones, John Hiatt, Bonnie Raitt, Graham Nash, Jackson Browne, Leon Russell, Rick Springfield, Robert Plant, David Lindley, Johnny Winter, Gary Moore, Little Richard, Chuck Berry, James Brown, Steve Winwood, Nils Lofgren, Southside Johnny & The Dukes, Steve Earle, Manfred Mann, Little Feat, Marianne Faithfull, Patti Smith, Peter Green Splinter Group, John Kay & Steppenwolf, Willy DeVille, Joe Satriani, Poco, The Tubes, Jack Bruce, Men at Work, Sophie Ellis-Bextor, Fish, Joss Stone, Tedeschi Trucks band, CWF, Manic Street Preachers, Echo & the Bunnymen, Lloyd Cole, The Workmen, Thåström, Rival Sons, Nina Persson, Joan As Police Woman, Suzanne Vega, Jayhawks, Texas, Daniel Lanois, Kurt Vile, Glen Hansard, Crash Test Dummies, Joe Bonamassa, Christopher Cross, Crowded House, og Mercury Rev.
Svaret er såre simpelt, og lidt vildt at tænke på. De er alle nogle af de mange artister, der siden åbningen 28. februar 1997 har stået på scenen I Amager Bio. Sikke et line-up. Jeg bliver helt overvældet. Over de mange gode minder, og over de mange oplevelser jeg desværre har misset på vejen. Tænk sig om jeg også lige havde oplevet Prince, Robert Plant, NAS, Midnight Oil og Cheap Trick i de rammer. Wauw siger jeg bare.
Heldigvis er der intet der tyder på at Amager Bio har slækket på ambitionsniveauet eller nysgerrigheden, og programmet for 2022 begynder i den grad at tage form.
Senest er det offentliggjort at en god gammel kending af bioen Ronnie Atkins fra Pretty Maids fremrykker sit sensationelle og længe ønsket comeback til livescenen når han den 30. maj indtager spillestedet.
En del 2022 koncerter er dog alle udsolgt – det gælder til The Dead South, Joe Satriani, Nothing But Thieves, Daði Freyr, Texas, Little Simz og Masego. Med sidstnævnte er der dog netop offentliggjort en ekstra koncert – to dage før den udsolgte.
Derudover er der stadig billetter at hente til festivalaktuelle navne som Nathaniel Rateliff & The Night Sweats (Northside), Poppy (Roskilde), Mavericks (Tønder) samt til forholdsvis sjældent udbudte koncerter med H.E.A.T, Crime & The City Solutions, Anna Fox Rochinski, Elvis Costello, Wilco, The Stranglers, Dionne Warwick – samt en masse andre som du kan findes via spillestedets informative og overskuelige hjemmeside www.amagerbio.dk
De tider hvor nogle kunne beskylde Amager Bio for at være et koncertsted med blikket i bakspejlet og rocken i førerstedet er for længst ovre. De gamle og etablerede navne er der dog heldigvis stadig og ligeså er rocken, for de er rent faktisk en vigtig del af den musikalske bredside, som Amager Bio vil præsentere for os alle. Men der er også ALT MULIGT andet for nysgerrige musiksjæle på programmet. EN ting er sikkert. Det er aldrig forudseligt hvad der sker i Amager Bio – altså lige bortset fra at Saga og Frede Fup altid kommer igen.
Amager Bio ved at der er en vigtig forskel på at være hip og trendy, og så at have fingeren på pulsen. Stedet har fra starten af haft det sidste i tæt samspil med et lokalmiljø, der med stor frivillighed fra ildsjæle har formået at løfte stedet og holdt flammen tændt igennem foranderlige tider.
Så herfra skal lyde et stort tillykke og en kæmpe respekt for et mageløst arbejde igennem de mange år.
Side 33 var i mandags til fødselsdagsreception og til efterfølgende koncert, hvor Goss var annonceret samt et surprise navn. Goss er aktuel med sit andet album ”I feel like planet earth” og derfra kom der masser af godbidder i en festlig, finurlig, underholdende, indtagende og til tider fortrinlig jubilæumskoncert. Det klassiske set-up med trommer, bas og guitar fungerede perfekt, og gav mange af numrene den kant, kraft og karakter af punk og rock, som men ikke umiddelbart venter af numre, der basalt set vel er født ind i et indie-pop univers. Men Goss er åbenlyst ikke kassetænkning, han leverer fra hjertet med åbent sind og stort talent.
Der er masser af vildskab og udadvendt energi, som blandt andet resulterede i at Goss to gange i løbet af de det desværre kun 50 minutter lange show hoppede ned fra scenen og ud blandt publikum. Han sluttede rent faktisk koncerten i sit varmblodige es, ude blandt publikum i det kraftfulde mesterstykke ”Blood”.
Inden da havde han – som iøvrigt er nytilflyttet amagerkaner – via ”Shine Your Light” skænket Amager Bio et ønske om fortsat lysende energi de næste 25 år. Har Bio’en adgang til Goss som energigenerator skal det nok gå mere end godt!
At han dog er mere end energi beviste også to helt akustiske mikrofonfri numre, der blev leveret midt ude iblandt publikum, med to af hans medmusikanter. Ikke mindst ”Ocean” var direkte smukt, ligesom det var prisværdigt at publikum selv på en festdag som denne, kunne forholde sig musestille. Sådan skal det være, Amager!
Også numre som ”Fighting for the Gospel” og ”Mad man” satte en tyk fed streg under at dansk musik i Goss har en original, der i sin fremtoning og sin musik evner at twiste det ventede med det ubekendte, og ikke mindst med en uhørt høj kvalitet og kreativitet på musikkens præmisser.
Kvalitetsmærket kan også uden grad af tvivl sættes på Alex Vargas – der var aftenens efterfølgende surprise. Han er tilmed en endnu bedre sanger, med et helt unikt vokal spektre.
Også han har lavet disse fuldstændige uforglemmelige numre som f.eks. ”Shackled Up” og ”Now That I Think About it”, som da også skinnede lidt ekstra denne aften i Amager Bio, selvom stemningen næppe har været i nærheden af hvad bandet har oplevet på et netop afsluttet triumftog af en turne.
I Amager Bio var stemningen mere afmålt begejstret. Måske fordi dem der ikke er fans i forvejen ikke automatisk fænges af et flot udført show, hvor der spilles på max på alle tangenter om det er lys, lyd eller vokal. Det bare ikke altid nok at være dygtig. Mennesket Alex Vargas skal også mærkes, og han druknede ærlig talt for ofte i et storslået, pompøst, og til tider ret bombastisk show.
Det virker helt unødvendigt at Alex Vargas hver gang skal give den lige det ekstra – fordi han, eller bandet kan. Så bliver det mere ligegyldigt end levende, og det virkede til at publikum her i Amager Bio gennemskuede det. Tag nu bare et nummer som ”The Killing Kind”, som jeg vil påstå ville blive en nr. 1 i USA om det blev solgt til The Eagles. Et af de stærkeste numre jeg har hørt længe, men så skulle der alligevel lige skrues op for virkemidlerne til sidst. Hvorfor?
Anyway – det var et af forholdsvis få udestående spørgsmål efter endnu en aften i Amager Bio, hvor der kom masser af næring til musiksjælen og nye spor på en i forvejen lang Memory Lane. Et godt tegn på at man som sted næppe har levet forgæves, er i øvrigt når man har inspireret andre til noget godt. Og det er præcis hvad Amager Bio også har formået.
I 2019 åbnede den gamle Kastrup dreng Anders Nannerup en ny musikalsk højborg Karosserifabrikken i Helsingør, med det klare mål at fange alt den gode rock baserede musik, der ryger uden om lille Danmark, fordi navnet enten er for lille til Amager Bio eller for stort til Beta 2300, der er Amager Bio’s lille scene.
Og fælles for de to steder er udover det imponerede udbud af gode og spændende musiknavne, den strøm af smilende og hårdtarbejdende frivillige, der altid er klar med et smil og en hjælpende hånd. Så en klar opfordring herfra . Skru op for besøgsfrekvensen på disse stærkt anbefalelsesværdige steder! Side 33 vil naturligvis være på pletten med passende mellemrum – ikke mindst når Texas går på scenen den 25. april til en længe ventet og selvfølgelig derfor allerede udsolgt koncert.
