Sydstatsrocken får nyt liv på Frederiksberg

Fotograf: PRESSEFOTO

"Rod Melancon på tour med nyt stærkt album"

Hvis man holder af støvet rodfyldt sydstatsrock med momentvise country fornemmelser, så leverer amerikanske Rod Melancon i den grad varen. Lidt af det hele, og lige lidt til. A Rising Star!

Det vil han med garanti bevise når han kommer til Danmark den 02.05, hvor han spiller på det hyggelige og intime spillested Bartof Station på Frederiksberg.

Den 05.04 udkom hans seneste – og femte fuldlængde album “Pinkville”. Et råt for usødet album, der afslører at det her er en ung gut med tanken fuld af gode historier og en rå musikalsk indpakning.

Udseendet leder tankerne hen mod James Dean, Johnny Cash og Elvis Presley – og musikalsk ser han da også ligeså meget tilbage, som fremad – og rummer ligesom de nævnte legender, også en charmerende smårebelsk  tilgang til sine sange.

Den ofte meget direkte Outlaw poesi pakkes ind i et ofte ret råt, upoleret og rockende – men stadig country støvet musikalsk univers – som man også støder på det hos gode folk som Steve Earle, Parker Millsap, David Ramirez, Luke Winslow-King, John Mellencamp og Jason Isbell.

Så hvis man normalt forsøder sine øregange med nogle af de nævnte kunstnere, og holder af at se kunstnere på vej op af karrierestigen, så er det bestemt helt og aldeles oplagt, at tjekke Rod Melancon ud. Han har ry for at være en fremragende live artist.

Dagen før spiller han i øvrigt også i Malmø på Folk å Rock i Malmø.

 

Picture of Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.