Når man kigger på CV’et hos saxofonisten Anders Bast fornemmer man straks at der er en stor alsidighed i hans virke og i hvem har har spillet og optrådt med – lige fra Ib Glindeman til Mø, fra MC Einar & KunTakt til Thomas Buttenschøn, fra Sys Bjerre til Butch Lacy, fra Per Vers til Django Bates – og så nu hele fire solo album i eget navn. Det første kom i 2008 og den forrige kom i 2014. I mellemtiden er det gået fra at være Anders Bast med prominente gæster til at være bandet Anders Bast & The Bast’ards – og det lyder bestemt ikke af nogen dårlig ide.
For Thor Madsen (guitar), Tobias Dall Mikkelsen (bas) og Michael Dalgas (trommer) lyder i den grad til at de evner at indfange alsidigheden på et album, der mest af alt lyder legende og levende, men aldrig for let.
De præsenterer sig selv som et energisk band, der følger sine instinkter og impulser og skaber musik i nuet, og som har indspillet albummet i samme rum uden overdubs. Og det er rent faktisk hørbart på “Through Space & Time”, hvor Anders Basts vidtfavnende kompositioner i den grad foldes ud, og sikrer velbehag for såvel den mere nysgerrige og krævende lytter, der gerne tager med ud på gyngende grund, og for den mere trygt orienterende og traditionelt tænkende lytter.
Den sidstnævnte type vil med garanti knuselske et nummer som albummets anden skæring ”South of North Dakota”, der simpelthen føles som en nærende smoothie for øregangene – med plads til en lille hyggelig bassolo midtvejs, og med et forførende og næsten masserende spil på saxofonen fra Anders Bast. Det er coolness, varmestue og røgfyldt værtshus samlet i et stykke musik. Verdensklasse. Hverken mere eller mindre.
Det er det ikke det eneste der er på et album, hvor Anders Bast & The Bast’ards i den grad viser at de kvalitativt ligger et pænt stykke over gennemsnittet, og burde kunne vække interesse i internationale jazz kredse. Anders Bast – født 1978 – er da også ganske veluddannet ud i musikken – med eksamensbeviser fra New England Conservatory i USA og Rytmisk Musikkonservatorium.
Men det er ikke stiløvelser og ”hør-hvad-jeg-kan” det her – det er kreative kompositioner, der får frihed til at udvikles, og specielt Michael Dalgas på trommer sikrer hele vejen igennem et vedholdende og varieret rytmisk drive, der gør at alle holder sit eget instrument søgende og sanseligt i sporet. Spilleglæden kan mærkes og på mange numre ligger vildskaben, som en ulmende underliggende præmis og en nuancerig naturlighed.
Tag nu bare åbningsnummeret ”Fat, Sugar, Salt & Tragic” – der blander en rå simrende guitar sound, med et undervejs – nærmest tematisk klingende stykke med sax – der dog også får lov at blæse lidt på det hele, så guitaren til sidst nok forstår hvem der ved Bast her! 5 minutter og 51 sekunder, der aldrig bliver anmassende, men mere drillende på den kærlige måde, hvor målet hele tiden er flowet, fantasien og fællesskabet om musikken.
I samme boldgade vælter pladens længste nummer ”Dance of the Possible Kisse (7.08) delikatesser af vildskab ud fra rillerne. Der er drive, kontrolleret vanvid, tempo, temposkift – det er kort sagt både bevægeligt, behageligt, og betagende – og Thor Madsen viser at han også mestrer mellemspillet.
Herefter falder albummet lidt med fra himlen igen på de efterfølgende tre numre – selvom ingen af dem fejler det mindste – de er bare ikke lige så kompositorisk dragende eller spændende – men de vil til gengæld med garanti glæde den mere konservative jazzfreak – for lyttevenligheden er intakt – og stadig en sand nydelse.
Albummet slutter, som det starter med tre pletskud på stribe – ikke mindst ”Hotter than …” varmer øregangene og jazz hjertet – med en melodisk og søgende retning, der giver billeder af Sonny Rollins og Ornette Coleman på nethinden.
Alsidigheden blomstrer videre på albummet to sidste numre – det let world music farvede ”A lot of hugging going on” og det blåtonede og herligt råt producerede ”Blues for the Beast within”, hvor både Thor Madsen og Anders Bast igen får understreget at der sagtens kan komme noget smukt ud af at spille bevist ”grimt”.
Men nu vi er ved det smukke – ALBUMCOVERET – kreeret af Ella Mezule – er nok et af årets foreløbig flotteste – farverigt og fuld af energi og et tæt samspil – fuldstændig ligesom indholdet, der ikke kan kategoriseres meget anderledes end 42 minutter og 27 sekunders kvalitetstid.
Der er plade-release-koncert på Charlie Scott’s Bar i København på udgivelsesdagen 14.08.2020.
