Som en musikalsk bredside til os alle finder vi det især i disse tider vigtigt at der kommer noget pressedækning, der kan beskrive at virkeligheden altså stadig spiller – og at musikken lever – alt på trods. Sommerens festivaler er aflyst – og derfor holder vil lige nu ekstra fokus på at komme rundt til nogle af de gode spirende steder, som vi endnu ikke har LIVE dækket fra, og som gerne præsenterer artister, der typisk ligger lidt udenfor radaren af de store landsdækkende medier.
Et af disse steder er Fuglsøcentret i Knebel på Djursland. Siden 2012 har stedet kørt under ledelse af Peter Brinks, som er lykkedes med at få etableret et af den slags levende spillesteder, der ikke nødvendigvis er first-movers i forhold til at præsentere det nyeste og mest trendsættende, men til gengæld går forrest når det gælder om at præsentere velkendte og mere etablerede artister, der både kan og vil endnu. Som privatejet virksomhed har stedet været ekstra hårdt ramt af COVID-19 konsekvenserne, og derfor sendte vi fotograf og reporter Frank Nielsen afsted for at veje temperaturen, og stemningen.
Skal vi koge det samlede indtryk ned til nogle få præcise ord fra vore reporter – så bliver det ”Det var rent ud sagt en fornøjelse”- og det dækkede over alt fra den venlige og imødekommende modtagelse – til selve koncertafviklingen og de arbejdsbetingelser, der blev givet – og til et opmærksomt farvel og et ‘på forhåbentligt gensyn’. Hvad angår det sidste kan vi kun sige – det bliver der!.
Godt 450 mennesker havde sikret sig billet, og der var kun få ledige pladser ledige. Fuglsøcenteret tilbyder tre slags billetter til deres arrangementer. Enten den rene koncertoplevelse, eller inklusiv bespisning inden koncerten, eller også den store pakke med både billet, mad og overnatning. Stemningen i salen var god, veloplagt og afslappet – og det var tydeligt at det altovervejende voksne publikum var kommet for at hygge sig sammen – med musikken i centrum for en god helhedsoplevelse.
Ikke mange toner var spillet af første nummer ”Midnight Hour” før at Andrew Strong havde fået publikum med – og den kemi og samhørighed holdt ved i den time og de 45 minutter, som koncerten varede med en sætliste, der var centreret omkring gennembrudsalbummet ”The Commitments”, der i år har 30-års jubilæum.
Andrew Strong har et tæt forhold til Danmark, hvor han tidligere har boet i en årrække, og han kommunikerede ukrukket og udadvendt – og undervejs med danske høflighedsfraser – til det medlevende publikum, der rent faktisk havde smidt det ’låg’ på begejstringen, som man ellers har kunne opleve rundt omkring på spillestederne efter genåbningen i starten af maj. De var kort sagt med til at løfte oplevelsen.
Måske fordi man som publikum virkelig har taget et valg når man tager til koncert i Fuglsøcentret. For langt de fleste ligger stedet nemlig trods alt forholdsvis ‘langt ude’ og et godt stykke væk – men det virkede bedømt ud fra stemningen, som om at alle de tilstedeværende var enige om at det så afgjort var turen og pengene værd.
Andrew Strong – der denne aften spillede det tredje job i Danmark på tre dage – havde måske ikke helt sit ’unges jeg’ power i stemmen, men den var nu både stadig gennembrudsstærk, sjælfuld og holdbar – og blev serveret med en naturlighed og et overskud, som er ret få forundt. Han medbragte et solidt orkester, der fik det hele til at swinge, og leverede lige præcis det et backingband skal – hverken mere eller mindre. Ja, der var så lige en enkelt gang, at bandet ikke lige ramte, der hvor Andrew mente starten skulle være – og så var det forfra. Og sådan må det være. Kvaliteten skal være i orden hele vejen igennem – ligesom også lyd og lys iøvrigt var det.
På kor medbragte Andrew Strong sin talentfulde søster – Niahm Strong – der også har en egen karriere ved siden af – og hun ’shinede” i en veloplagt udgave af ”Chain of Fools” – og bidrog til at duetten ”Ain’t No Mountain High Enough” nok var en af de sange de fleste vil huske længere end bare dagen derpå. Og selvfølgelig fik vi også “Mustang Sally” – men heldigvis ikke som ekstra nummer – men godt 2/3 inde i sættet. For Andrew Strong beviste med tydelighed, at han er meget mere end hans signatursang, og derfor ganske klædeligt at det ikke blev præsenteret som den sidste prik over i’et. Den prik blev i stedet effektfuldt sat i form af ekstranummeret “Never Been Rocked Enough” – som Andrew Strong med stor succes indspillede til albummet “Gypsy’s Kiss” (2002) – og som oprindeligt er med en af Andrew Strongs tydelige musikalske forbilleder Delbert McClinton. Som det kan siges om det meste af denne aften – en stærk cocktail – selv for en Side 33 fotograf på kildevand og kaffe.
Hele 50 koncerter præsenterer Fuglsøcentret i år – og målet er 80 koncerter næste år. Her i juni kan man opleve kan man f.eks. opleve tyske NENA den 11, Katrina Leskanich fra Katrina & The Waves den 25.6 og dagen efter kommer Mike Penders’ The Searchers.
