Siden Anna Kruse i 2009 for første gang udsendte et album med musikalsk bearbejdning – tonsætning – af Edith Södergrans cirka 100 år gamle digte, er der kommet et nyt album hvert fjerde år. ”Barndomsträd” er nummer fire.
De foregående tre plader har været i en åben og elastisk visejazzramme med Edith Band, som ud over komponisten og sangeren Anna Kruse har bestået af en pianist, en bassist, en percussionist og ofte en guitarist. Med ”Barndomsträd” sprænges rammen med stor kraft og stor effekt.
Musikalsk synes alt at have været muligt, og meget har været i spil. Strygerkvartetten Who Killed Bambi (som tidligere har spillet med bl.a. Søren Huss og Katinka) medvirker på seks-syv af de ti numre, og trompetisten Tobias Wiklund, saxofonisten Fredrik Lundin og trombonisterne Gustav Rasmussen og August Wanngren spiller fremtrædende roller. Der er blevet leget og eksperimenteret. Men også økonomiseret. Absolut ikke fyldt for meget på. Eller for lidt.
Digtene er udvalgt efter, at de kredser om træer, skove og natur. Hvad der – ud over stemningen i Edith Södergrans ord – gør den nye plade til en logisk fortsættelse af de foregående, er Stina Ekblads fintfølende digtoplæsninger, Anna Kruses varme og nærværende røst og en uafviselig nordisk tone.
Meget har et intuitivt præg, men som musikteoretiker kender Anna Kruse nu nok sine virkemidler og metoder.
Hun har et lille speciale, som hedder versionering. I 2017 udgav hun en EP med seks vidt forskellige udgaver af nummeret ”Til fots …”, som også var med på albummet ”Himlens rand” (dog bare i én udgave) fra samme år. Et andet nummer fra dét album, ”En strimma hav”, optræder i nyt arrangement på den nye plade. Og nummeret ”Hemkomst” optræder i to versioner.
Det mest afvigende nummer er måske ”Beslut”, hvor en flerstemmig Anna Kruse synger mere målrettet og poppet end ellers, men føles knap så nærværende.
Men lyt selv. Det er svært ikke at blive berørt, især når Anna Kruses og Stina Ekblads stemmer fletter sig følsomt ind i og ud af hinanden.
Et ønske herfra: Kunne det ikke være muligt at anføre titlen på den digtsamling, som det enkelte digt oprindeligt blev trykt i – og årstal? Hele baggrundshistorien for hvert digt behøver ikke at stå i bookletten. De, der har oplevet Anna Kruse live, vil vide, at hun mellem numrene deler gavmildt ud af sin viden om den finlandssvenske digter, som døde af tuberkulose i 1923, 31 år gammel.
Akkurat som musikken overskrider grænser, gør musikernes nationale baggrund det. Anna Kruse er svensk, Stina Ekblad finlandssvensk, Who Killed Bambi er fra Aarhus, og i det hele taget er de involverede musikere danskere og svenskere på kryds og tværs. En enkelt er finne, og én er såmænd født i Australien.
Sproget er svensk, og lige så langsomt er der ved at opstå et større svensk publikum til denne musik. Det er der al mulig grund til, for Edith Södergran er en vigtig digter, og Anna Kruse er ydmyg, respektfuld og fantasifuld over for teksterne.
Hold øje med Anna Kruses koncertkalender – og pas på, for holdopstillingerne kan variere fra gang til gang. Det kan være trio, bigband eller strygerkvartet, og det kan være med eller uden Stina Ekblad.
