ANNA LYSTBÆK – “Room for Love”

"Tidløs samling musik med luftige flyvske sange"

Med et halvt års forsinkelse kommer her en anmeldelse af en tidløs samling musik. Det var først nu at Anna Lystbæks luftige flyvske sange samlet på pladen “Room for Love” endte på mit bord – men det har stadig masser af aktualitet, ikke mindst fordi Anna Lystbæk og guitaristen Rune Kjeldsen begynder en Jyllandstur d. 15. september på Huset i Ålborg.

Anna Lystbæk flyttede for mere end tre år siden tilbage til barndomshjemmet i Spjald. For at komme væk fra Københavns larm og vende tilbage til forældrenes gård Langagerhuse. Højgravid og med kæreste. ”Jeg trives bedst i ro, hvor jeg kan fordybe mig” sagde hun i interview med det lokale dagblad.

I dag er hun enlig mor og bor stadig på barndomsgården. Den turbulente tid under corona-isolationen har hun brugt  til at skabe en række klaver-drevne sange, der ofte minder om en af 70ernes store sangere Carole Kings album “Tapestry” eller den amerikanske Natalie Mering (Weyes Blood), der har amerikansk kirkemusik som inspirationskilde. Anna Lystbæk har også løbende arbejdet med både Lemvig gospel sangkor og pianist med koret Good Vibrations fra Struer. Og så har hun droppet sit kunstnernavn Anna Edekor.

”Room for Love” er indspillet i samarbejde med guitaristen Rune Kjeldsen, der samtidig har fået skabt et blødt modspil og medspil til tekster, som ofte kredser om solen eller lys der brænder ud  ”I will sit in peace and watch you burn” – ( “Orange Glow” ) og mørket der vokser frem  ”I found myself in a corner burning out with you” ( “Shine” ). Rune Kjeldsen i København og Anna Lystbæk i Jylland indspillede i hver deres hjemmestudie, men det virker alligevel yderst harmonisk. Rune Kjeldsen har nærmest skabt en karriere som ”manden med den gyldne guitartone”. Han har akkompagneret kvinder som Annisette, Kira Skov, Dorte Gerlach, Marie Fisker og Naja Koppel, og Anna Lystbæk kan sagtens stå distancen i det flotte selskab.

Anna Lystbæks stemme dominerer lydbilledet smukt uden at blive anmassende eller forceret, selvom man fornemmer at der er store følelser bag ordene. Ord som også lukker lyset og det positive ind ”let it all grow from here – from this room of love” ( “Room for Love” ).

Tour plan :

15. september – Huset Aalborg, feat. Katrine Schmidt og Johannes Aaen

16. september – Struer Kirke, feat. Struer Kirkekor, Good Vibrations og Side by Side

17. september – Kulturhusbåden Åkanden, Skive Lystbådehavn

18. september – Ved Fjorden, Struer (privat)

22. september – Spjald Kulturhus

23. september – Houlbjerg Kirke, Langå

24. september – Generator, Ringkøbing

Udgivelsesformat: CD/Digitalt
Udgivelsesdato: 11.03.2021
Label: Gateway
Genre: singer/songwriter

Leave a Replay

Udgivelsesformat: CD/Digitalt
Udgivelsesdato: 11.03.2021
Label: Gateway
Genre: singer/songwriter
  • Få en banner via “Fællesskabet Side 33”

  • Følg os her

    Scroll to Top

    Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.