Det blév i dette liv. At titusindvis af danskere fik og får lov til at opleve Anne Linnet og Lis Sørensen på samme scene synge “Smuk Og Dejlig, og give hinanden en bjørnekrammer, Sanne Salomonsen synge “Det Er Ikke Det Du Siger” med Linnet og Sørensen som korpiger, for slet ikke at snakke om Per, guitaristen Per Møller synge duet med Anne Linnet i “Fordi Fordi Fordi”, for så selv at tage spotlightet i “Twist”.
Per Møller spillede guitaren i Anne Linnet Band, først i firserne, fulgte med Linnet over i Marquis de Sade og blev så én af vores heldigvis få rock´n´roll-casualties med stoffer, der smadrede karrieren. Men Møller overlevede, kom ud på den anden side, og jeg elsker Anne, Sanne og Lis for for den gestus, at tage ham med og give ham plads til at brillere på det triumftog af en Danmarks-turné, der i fredags nåede til København.
Per Møller er fortfarende en fremragende guitarist…og jeg mener at vide, at der arbejdes på et soloalbum. Håber
jeg har ret og glæder mig usigeligt til at høre Per Møller, at long last, in his own right.
Nå, men det var den Anne Sanne Lis-koncert for 15.000 mennesker i en udsolgt Royal Arena, jeg kom fra. Hvilken oplevelse, hvilken vidunderlig oplevelse at høre det brus, grænsende til brøl, der fra koncertens første nummer, Anne Linnets “You´re Crazy” bød heltinderne velkommen. Taget på Amager-siloen må være boltet rigtig godt fast, ellers var det lettet i
fredags. Flere gange. Det kunne da osse lige passe andet, når vi er så heldige at kunne være to timer i et nostalgisk paradis med en perlerække af de sange, der har fungeret som soundtrack for vore liv gennem næsten et halvt århundrede. Nostalgi er ikke, hvad det har været, siger vi spøgefuldt, men det vi oplevede i fredags var nostalgi, der aldrig har været meget bedre.
Ikke fordi Anne, Sanne og Lis sang i nærheden af lige så godt som de gjorde, da Anne Linnet Band eksisterede et par år,
først i 1980erne. Selvfølgelig gør de ikke det, tidens tand, slid og ælde, som mindst, næsten ikke, har sat sig på Lis Sørensens stemmebånd. Sørensen fra Brabrand kan synge både Salomonsen fra Holte og Linnet fra Åbyhøj langt ned under de tykkeste gulvbrædder, mens Sanne Salomonsen, som er den af de tre, hvis stemme er blevet gnavet hårdest i af tidens tand, sgu da bare bruge sin nu dybere og lidt hæse stemme til fornemt at fortolke sit yngre jeg, og nåja, Anne Linnet har aldrig brilleret i kraft af sin stemmepragt, men det kompenserer hun rigeligt for, ved fx. at have skrevet de stærkeste sange på Anne Sanne Lis-sætlisten. “Smuk og Dejlig” og de tre Marquis de Sade-numre “Glor På Vinduer”, “Hvor Du Er” og “Venus” var for mig de allerfedeste i Royal Arena i fredags.
Hvis du skulle spørge fra nogen, hvor mange stjerner, jeg giver til Anne Sanne Lis-koncerten, fredag i Royal Arena, så bryder jeg ud i sang, den her:
“Du kan få måne, sol og stjerner, (alt det du vil ha’)
Du kan få havets blå lanterner, (alt det du vil ha’)
Du kan få alle verdenshjørner, (alt det du vil ha’).”
Og giver ekstra til et formidabelt, hårdt rockende og rullende backingband…med to korsangere,Julie Lindell og Mark Linn
uden hvis stemmer, der nok ville være opstået et par pinlige passagereller tre. Samt til en strålende videoproduktion bag solister, kor og orkester. Tilpas, enkel og stringent, uden hverken at være kedelig eller anmassende.
Jeg har et lønligt håb om, at der kunne komme en koncert-DVD ud af Anne Sanne Lis-turnéen. For hold kæft de er gode – ikke som dengang – men på den dejlige naturlige midt-i-tresserne-måde.
