ASLAN – BETA 2300 – 07.09.19

405A4916

Fotograf: Maria Fremming

”Let Me Entertain You in a Crazy World”

Trods at Irske ASLAN – udgav deres første album helt tilbage I 1988 – og siden har udgivet over en håndfuld populære album i hjemlandet, så har de aldrig spillet i Danmark.

Heldigvis er der ikke mange, der har været vidende om hvad vi er gået glip af. Deres ellers melodiøse og kraftigt iørefaldende rocksange har af uransagelige grunde aldrig rigtigt krydset Atlanten og banket på danske radiostationer. Så denne skribent gik til mødet med ASLAN med et kendskab begrænset til det album ”Goodbye Charlie Moonhead”, som er fokus for denne tour, idet albummet i år fejrer 25-års jubilæum – og er genudgivet på vinyl.

Der gik dog ikke mange minutter før man både blev væltet bagover – og revet med. For ”What a blast” – hvilken fest – hvilket musikalitet – serveret med overskud, udstråling, karma, kærlighed og ikke mindst en fantastisk høj kvalitet i selve produktet – sangene. Beta 2300 var tæt på udsolgt – og vel cirka 2/3 af publikum var af irsk afstamning, og de var fra første tone med til at skabe en fest af helt usædvanlige dimensioner her i det halvkolde nord.

Åbningsnummeret ”Gotta Make It” var nærmest en majestætisk indledning – og blev fulgt op med to numre ”Pretty Things” og ”Where’s The Sun”, som helt åbenlyst var velkendte klassikere, målt på ”syng-med” effekten hos publikum. Allerede på dette tidspunkt kunne man fornemme et band – der nok ofte spiller for flere tusinde mennesker i UK – og på større festivaler – men brænder mindst ligeså meget for opgaven – hvis ikke mere – når de, som her, står på en klubscene. ”This Place Is About Rock And Roll”, som den charmerende og karismatiske forsanger Christy Dignam selv fremhævede godt en time inde i koncerten. Respekt – se det er en “my kind of man!”.

Han har tidligere kæmpet med misbrug og de seneste seks år med en livstruende kræftdiagnose, som der dog i år heldigvis menes at være fundet en kur i mod. Så det med ny positiv vind i ryggen, at han og bandet nu står på scenen. Christy Dignam er en storslået sanger – med en udstråling et sted imellem Freddie Mercury og Robbie Williams. I modsætning til sidstnævnte evner han dog både at synge godt og være top entertainer samtidig !Han fortæller undervejs røverhistorier med tyk irsk accent – og er i det hele taget hele tiden i synk med sit tændte og engagerede publikum. Men hele tiden uden overdrivelse. Det er stadig musikken, der er drivkræften, anført af en højenergisk Billy McGuinness på guitar.

Bandet evner også de mere storladne ballader – hvilket vi tidligt i koncerten fik hørt på ”Chains”, der overraskende allerede der blev fulgt op af en akustisk version af deres største hit ”Crazy World”.  At taget ikke lettede må bero på en mere end bomstærk bygningskonstruktion. Et nummer – som burde være en fast del af enhver “Best classic-rock ballads” spillelister – i stil med “Winds of Change”, “To Be With You” og “Love hurts” etc. Siden fulgte en glimrende udgave af ”Angie” – Jep, Rolling Stones nummeret – og også det blev løftet af Dignam’s vokale fremførelse – der er fyldt af power, nerve, livserfaring og livsglæde.

Det irske DNA fornægter sig aldrig – og den danske højskolebog må bare erkende, at den ikke kan tænde folk på samme måde, som en “Good Old Traditional” kan i Irland. Her synger alle med! Af hjertets lyst – og med halsen skyllet godt igennem af humlerig væske. ”Green Fields Of France” fremført kun af Christy Dignam – enkelte trommeslag – og ellers et syngende publikumshav. Fabelagtigt.

Det var resten af koncerten også. 14 numre på 102 minutter blev det til – heraf seks fra ”Goodbye Charlie Moonhead”, og tre fra debutalbummet ”Feel No Shame”. Nyeste nummer var ”Too Late For Hallelulah” fra 2012 albummet ”Nudie Books and Frenchies” – og det formåede i den grad at understrege at de ikke behøver hvile for fordums bedrifter. Med stadionladet fodboldkor i omkvædet – og en brag af en guitarsolo – satte den eftertryklige spor i musiksjælen – og en trang til bare at råbe ”Hallelujah” inden det var for sent.

For en koncert med ASLAN – på en for denne skribent ædruelig lørdag aften – var som at se lyset – og da Christy Dignam, som ekstra ekstra nummer lagde ud med den gamle Willie Nelson evergreen ”Crazy”, som optakt til anden omgang af ”Crazy World” – denne gang lidt mere elektrisk – så var det bare at bukke og takke for at vi her i Danmark endelig fik mulighed for at få øjnene op for et band med de her kvaliteter. Mageløst.

Hvis Tønder Festival vil deres publikum det bedste – så står ASLAN på plakaten i 2020. Punktum.   

Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

  • Kun kr. 33 pr. dag for en reklameplads her på siden!

  • Scroll til toppen

    Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.