Hvis væggene i den gudesmukke Guldaldersal på Hotel Prindsen i Roskilde kunne tale, så ville der sandsynligvis være materiale nok til at løfte blade som ”Se og Hør” og ”Billed Bladet” til et helt nye niveau. Selskabslokalet har i mere end 200 år lagt vægge og gulv til lidt af hvert, alt fra koncerter, foredrag, teaterforestillinger, glamourøse bryllupper, fødselsdage og konfirmationer til konferencer og modeopvisninger.
Men man kan stadig opleve noget nyt – noget man ikke har set eller hørt før i den gamle sal. F.eks. tre af den danske folk scenes mest lovende band på samme aften! Anledningen var udgivelsen af albummet ”Vingeslag” fra B-Siden. På albummet gæsteoptræder Smutsten – der i dagens anledning var support band – og Laursen, der kom på scenen som special guest i B-Siden’s lidt over 1 time lange sæt.
Lyden i salen var glimrende – hvilket allerede blev klart under det stærke udkast fra Smutsten – der præsenterede en håndfuld iørefaldende og varierede numre, der lover godt for et kommende debutalbum. Da B-Siden gik på scenen var der lidt indledende problemer med at få hul igennem til de mange forskellige strengeinstrumenter, men sådan måtte det næsten være på lidt af en Tycho Brahe dag for bandet. For at nævne de værste af dagens udfordringer, så var “Vingeslag” ikke som bestilt kommet op på de digitale tjenester, og oveni så havde Nordsø Records desværre ikke nået at kunne levere covers til de trykte vinyler.
Hvad gør man så? – Ja, svaret ser du nedenfor – man kreerer og nummererer selvfølgelig 100 alternative ‘covers’ i hånden!
Et fremragende album som vi vender tilbage til i en anmeldelse senere her på siden. Et album, der ganske originalt selvfølgelig lægger ud med B-Siden, inden du kan nyde yderligere 5 numre på C-siden!
Og det er præcis det som er det så berigende ved B-siden. De er et positivt og kreativt tænkende band – der med udgangspunkt i den virkelighed, som de og vi alle er en del af – tør at handle, tør at tagen sagen i egen hånd – men med det overordnede formål at række ud og åbne noget mere for fællesskabet. Musikalsk opfindes der ingen dybe tallerkener – men der leveres dygtigt og professionelt i et akustisk univers, hvor der er plads til både det stemningsfulde og den gode melodi – og ikke mindst nogle tekster, der rent faktisk tager sin samtid seriøst, og skuer frem.
Det er alligevel ikke hver dag at man kan opleve, at byens borgmester Tomas Breddam står og synger højt, entusiastisk og klart med til en release-koncert for et upcoming band. Men det var tilfældet da B-siden leverede hjemstavnshyldesten “Hvor mit hjerte bord”. Og det skal siges at der IKKE forinden havde været serveret borgmesterstang forinden som ‘lokkemad’. Der blev rent faktisk sunget fra hjertet fra alle sider – og pludselig blev det klart at en Tønder Festival stemning sagtens kan opstå i en Guldaldersal.
Ligesom der er lavet en strøm af hyldest sange til København, Århus etc er det bestemt velvalgt og oplagt at Roskilde også har fået sig en ny, selvom den – som det blev understreget fra scenen – i princippet mest af alt er en hyldest til dem, der har følelsen af at have et sted, hvor de føler sig hjemme.
I det hele taget var det befriende at se et band, der ikke bare har fokus på dem selv, men har fokus på såvel ligesindede, som de skæve eksistenser, de svære valg kontra de lette løsningerne. De tager deres ansvar og arbejde som tekstforfattere alvorligt – uden at miste glimtet i øjnene. Dette må i øvrigt siges at være den klare røde tråd man kunne finde mellem aftenens tre glimrende bands, der på alle måder varsler, at en ny guldalder for dansk folk-pop kan være på vej. Folkeklubben står således ikke alene, og der er her nogle gode mennesker og musikere til at tage stafetten op fra koryfæer som Povl Dissing og Benny Holst.
De to sidstnævnte havde ligesom mange andre i salen med garanti også stået med tårer i øjnene og/eller gåsehud, da nummeret ”Det sidste farvel” udspillede sig som et af aftenens helt store højdepunkter. Et nummer, der næsten føltes som selve prikken over livet.
Men du skal vide at
Alt hvad du gav
Var mere end nok
For mig
For livet er en gave
Det er dit
Og det er også mit
Så vær ikke trist
Men bær mit smil
Med dig
– fra sangen “Det SIDSTE FARVEL”
At tænke sig at så livskloge ord, skal leveres at en flok grundglade unge mænd med en gennemsnitsalder lidt under de 30. Det giver håb om at der er plads til os alle, uanset hvilken side vi lever vores liv på – så længe vi husker på at smil – gerne tilsat nærende musik – stadig er den korteste vej mellem mennesker.
