Kær bluesmand har mange navne. En af de fynske af slagsen hedder Klaus Baba Jensen – og har i efterånden mange år optrådt- og udgivet album under så forskellige navne som Klaus Baba, KB Jay, Baba & the Electric Swing, Mad Dog Baba and the Tonebones – og nu som Baba & the Tonebones.
Han har leveret blues i de fleste afskygninger – fra den elektrificerede til den akustiske – og som både fortolker og som sangskriver. Selvom han således har blueshistorien helt inde i knoglerne, så flytter han oftest meget klædeligt sine egne sange og historier væk fra bomuldsmarker og sydstatsbarer – og rykker skuepladsen til mere hjemlige omgivelser. Klaus Baba Jensen ved nemlig at selvom Fyn altid er fin, så er der også masser af både op- og nedture at berette om her.
På albummet ”Throw Them Bones” ser man på albummets forside Klaus B. Jensen lette på hatten med glimt i øjet og smilehuller i kinderne. Og man forstår så udmærket hvorfor – for hans 11 egne sange er kommet i godt selskab af The Tonebones, der består af Heine Hansen på piano/wurlizer, Søren Lund på bas og Poul Amaliel på trommer – undervejs suppleret af diverse gæster. Selvom det hele er optaget i studiet i løbet af bare et par sessions mærker man tydeligt at der både er stemning og en stærk fælles fornemmelsen for sangene.
Især Heine Hansen – der ud over at have udgivet plader i eget navn har spillet med navne som Alex Riel, Kira Skov, Alberte, Benjamin Koppel, Hugo Rasmussen, Maria Frank, GinmanBlachman, Caroline Henderson og Bjarke Falgren – sætter virkelig stjernestøv på et gennemgående solidt blåtonet album, der fra start til slut har sjælen i behold. Hør bare hans wurlizer spil løfte et ellers ikke voldsomt minderigt ”Step Out In The Sun” – ja, helt ud af skyggesiden. Og hør hans åbenbare andel i at numre som ”Billy’s Blues”, ”Going Home” og ”Where The Lions Roam” swinger i en grad, så man tænker at det halve aldrig burde være nok. Sidstnævnte nummer indspillet med en særdeles veloplagt blæsergruppe bestående af Rasmus Fribo, Mads la Cour og Anders Ringgaard.
”Little poor chicken” og ”Two Time Sugar” er mere tilbagelænede – men vil med stor garanti være elsket af de ører, der normalt også holder af lyden af f.eks. Paul Banks. Gode sange, men ikke ligefrem bluesmusik til historiebøgerne. Til gengæld er det godt håndværk fra en sangsmed, der er mere end ’blåt til lyst” – og som besidder en vokal, der har masser af autensitet og naturlighed.
På et par numre ledsages han vokalmæssigt af Maja Kvist – som han privat også danner par med. De har brugt lockdown tiden til at se om de også kunne skrive nogle numre sammen – og det er der blevet en ganske hyggelig feel-good soul/blues duo udgivelse ud af i form af ”Chasing dreams on the go” – under navnet Maja & Klaus.
Seks numre af de 14 numre har de skrevet sammen – og undtagen den noget kiksede og ligegyldige ”Coconut Blues” – skal de ikke have nogle gok i nøden herfra for at have kastet sig ud i det eksperiment. Der er noget at komme efter, og de fælles numre fungerer faktisk langt bedre end de lidt ferske fortolkninger af ”Spoonful”, ”Sister” og ”Today Will Be a good Day”, der alle er så store numre, leveret før af så mægtige vokalister, at det simpelthen føles som om de er placeret i for små sko i dette set-up. Til gengæld må jeg lige lette på hatten over en flot, respektfuld og levende version af den gamle klassiker ”Nobody Knows You When You’re Down’n Out”, som Maja Kvist fint fraserer hjem med en indlevelse man bestemt godt vil udsættes for.
Alt i alt en behagelig baggrundplade til en hyggestund eller et godt måltid – og et kvalificeret visitkort til ethvert sted, der vil tilbyde sine gæster en god tilbagelænet musikalsk stemning. Deres vokaler supplerer hinanden godt – Baba er en mere end habil guitarist, og ikke mindst numre som ”Cooking Soul Food” og ”Blood Red Moon” – (sidstnævnte er med i en endnu bedre version på ”Throw Them Bones”) – viser at parforholdet bestemt også kan fremelske den slags sange, de hellere end gerne må lufte udenfor egen matrikel.
