Bruce Springsteen har ganske mange disciple verden over. En helt naturlig inspirationskilde for et væld af yngre sangere og sangskrivere. Det er der blevet meget nyt godt musik ud af, for det er jo ganske naturligt. som musiker, at være et produkt af hvad man selv har lyttet til.
I et interview med sangeren og sangskriveren Mikkel Bøggild fra Barrow fortalte han i 2019 blandt andet følgende til SIDE 33:
”Bruce Springsteen er sådan en gigant, der altid har været der i mit liv. “Born in the USA” er en milepælsplade for mig, som jeg kan huske fra mit barndomshjem, og som altid har åbnet nye lag, efterhånden som jeg selv er blevet ældre.
Han er så pissedygtig en iagttager, og kan fremmale steder og følelser med så få og velvalgte ord, så det er vedkommende og samtidig poetisk.”
”Crowded Room” er tredje album fra Barrow. Det kommer fire år efter den slidstærke ”Like Home” og ni år efter debutalbummet ”Transition”, der i min bog stadig fremstår, som et af de bedste danske sangskriver orienterede roots-rock album nogensinde. En direkte mesterlig debut, som det altid er værd at vende tilbage til.
Mikkel Bøggild har også et enkelt album i eget navn bag sig, og har gennem årene bevist sit værd som en fabelagtig sangskriver, guitarist og producer for noget nær gud og hver mand/kvinde på den danske americana/folk/rootsscene – f.eks. Mike Andersen, Ester Brohus, Henning Stærk.
Stærke bånd i bandet kan høres
Ud over Mikkel Bøggild består Barrow af etablerede topmusikere; Ole Albrechtsen: Pedal steel guitar, Mads Fogt: Guitars, background vocals, Henrik Poulsen: Bass guitar, og Eddi Jarl: Drums. En efterhånden sammenspillet enhed, der denne gang har haft modet til at indspille analogt og live i studiet.
Samhørigheden er hørbar på et album, der lige fra den livsbekræftende klarmelding ”I’m Alright” emmer af et band, der hviler i sig selv uden af tabe drivkræft eller energi, og som bare brænder efter at komme ud i virkeligheden.
Albummet er da også optaget tilbage i 2020, hvor hele Corona pandemien hærgede, og gjorde det til et næsten forbudt privilegium at været samlet på en gang i studiet. Men det lod sig gøre. Alt er således fuldstændig ’old-school’ optaget på bånd, ikke mindst for at få tankerne og øjnene væk fra skærmen, og i stedet fokusere på at fange nærværet, og få det hele – vokal, guitarer, bas, trommer – til at hænge rigtigt sammen i det gældende take.
”I’m Alright” har været ude som single, men trods en folkrock fængende træfsikkerhed ikke ulig Jonah Blacksmith, har den alligevel fuldstændig undgået opmærksomhed fra hele Danmarks radio. Grotesk!
Take my songs and my guitar
Don’t judge me by my weight or by my car
Make out if I’m bread or art
But never let me know
– fra “I’m Allright”
Mikkel Bøggild er stadig ’et barn af Bossen’, men han er også så meget andet. Som sanger, sangskriver og kapelmester virker han mere moden, og dejlig ligefrem, og ikke mindst i øjenhøjde med sig selv, sin historie, og i sin samtid.
Ved hjælp af den flotte bandsound, som Barrow i fællesskab har skabt, får man en mageløs sightseeing rundt i et sangskriverunivers, der tager sit udgangspunkt i et levet liv i og omkring Århus, og i at finde plads og udveje, en som voksen ’midtvejsmand’.
Selv når Barrow lyder allermest Springsteen’sk, som på pladens meget melodiøse titelnummer, i ”The Only Difference Is Me” og på ”Hail to the Spring”, så er lyder det langt mere som ’Barrow at there Best’ fremfor ’Springsteen Light’. I modsætning til “I’m Alright” er det rent faktisk også lykkedes for nummeret Crowded Rooms”, at opnå lidt velfortjent spin fra DR.
Generelt spiller kvintetten så tæt og tight, som et lydspor, der skabt til lange lige landeveje, og hvor bilens vigtigste brændstof er et rullende soundtrack, der udover Springsteen, også har bidrag fra andre store sangskrivere som f.eks. Jackson Browne, James McMurtry, og John Mellemcamp. Brønden de alle henter inspirationskildevand fra er nok nogenlunde den samme, men magien ligger i, at de i eget spor, går hver deres egne veje videre, og sætter deres personlige aftryk. Ligesom Barrow gør det på ”Crowded Room”.
Gode Århus historier – The American Way
Et album med 10 fuldfede numre, der leveres med masser af sjæl og levende energi, grundlagt af stærkt sangskriverhåndværk, som ikke længere må forblive et ”hidden gem” for de alt for få. .
Pladens længste nummer ”Baby Girl” er ren balsam for musiksjælen. Den får hele fem minutters at spille sig tilbagelænet og smukt ud i, og toppes af pedal-steel guitar på et niveau, som selv folk som Neil Young og Bonnie Raitt med garanti også ville være stolt af at kunne medtage på et album.
”Empty Grounds” er den slags ’heartland-rock, som man taber hjertet til ved første lyt, og egentligt ved lov burde vedtages at blive en radiohit og en evergreen – og sådan kommer Barrow ganske godt rundt i forskelligt tempo.
Men også de mere lavmælte sange som f.eks. ”Teddybears and Cocaine”, ”Layover time”, ”Mosquito, og ”Hey Mama” bidrager væsentligt til helheden. Sidstnævnte lukker på harmonisk og dragende vis et album, der med garanti bliver ved med at give for hver afspilning, du beriger dig selv med.
Mikkel Bøggild har med gode folk omkring sig, ligesom sin fantastiske kollega Kajsa Vala for alvor løftet barren for hvad americana genren kan tilføje af gode danske ingredienser, og samtidig bibeholde et højt internationalt niveau.
- TOURPLAN FORÅR:
- 17.05.22: Releasekoncert, Akustikken, Aarhus
- 19.05.22: Hørby Efterskole (for elever og ansatte)
- 20.05.22: Maskinhallen, Frederikshavn
- 03.06.22: Høloftet, Thyholm
