Af Torben Holleufer
Direkte fra metropolen Sao Paolo kommer bigbandet, som simpelthen tog navn efter den gade, hvor deres studie ligger. De var fra begyndelsen ikke så lidt af en åbenbaring, for hvor brasiliansk musik måske har haft en selvsikker enegang på grund af landets multifacetterede kulturrigdomme, har Bixiga 70 formået at tage nyere afrikanske strømninger til sig og især lånt flittigt fra Fela Anikulapo Kuti (1938-97) og hans afrobeat, som jo i høj grad blev skabt i Nigeria i en yoruba-kultur, som svarer til den, man finder i brasilianske Bahia, hvor så mange afrikanske slaver i sin tid landede.
Bixiga 70 var sidst ude på plade i 2018 og de har turneret flittigt og blandt andet været i Danmark adskillige gange. Alligevel er der sket en udskiftning i bandet som har betydet en udvidelse af lyden og det er der kommet en mageløs og forførende plade ud af.
Der er ingen vokaler her, det er instrumentalt hele vejen. Musikken er overlegent synkoperet på numre som den flyvende Baile Flutuante, hvor der bliver spillet håndtrommer, så det er en fryd, mens en afrikansk guitar, som man kender det fra både Congo og Zimbabwe, cykler sine veje ind og ud fuld af psykedeliske farver.
Der lægges ud med den besættende Malungu, som både har et tungt groove, fnuglette fløjter og synthesizere og så har en gæst i form af den kvindelige perkussionist Simone Sou, som smider grus ind i form af fortættet afrikansk storbylyd og inspiration fra de berømte congolesiske gadebands med deres skrammelinstrumenter, som med bands som Konono No 1 for 20 år siden startede en ny bølge, der gav metallisk genlyd verden over.
Nyt i bandet er en oldschoolsynth, som agerer modvægt til den massive blæsersektion og orgiastisk perkussion, som på sange som Na Quarta-Feira transporterer dig frydefuldt afsted på et tæppe af rytmer og klange. Pausen har virkelig bragt nytænkning til Bixiga 70 og albummet emmer af inspiration og gennemarbejdede grooves og chases. De har spillet på festivaler som Roskilde før, men bliver de sluppet løs med materiale som dette, bliver der stoppet langt ud på pladsen, hvor alle kommer til at danse.
Smittende og melodiøs musik, der konstant inspirerer, mens hofterne ikke får ro.
