Bag navnet Blanco White gemmer sig den 28- årige britiske sanger og sangskriver Josh Edwards. Han har tidligere udgivet 3 Ep’er og er nu ude med sit debutalbum ”On the Other Side”, der er en behagelig omgang med ærlig og drømmende folk-pop – tilsat malende musikalsk inspiration fra nogle af sangskriverens foretrukne rejsemål Sydamerika, Bolivia og ikke mindst Spanien. Sammenfattende giver det albummet fine florlette farver af verdensmusik – og er med til at løfte albummet ud over det gennemsnitlige folk-popalbum.
Det var en tur til Latinamerika som barn, der startede Josh Edwards’ besættelse af alt det spanske, især musikken.
”Da jeg var 10 år, droppede min far sit job, min mor satte hendes på hold, og de tog mig og mine to yngre søstre rundt i Latinamerika,” erindrer Josh, der voksede op i henholdsvis Vestlondon og det sydlige Wales. ”Vi holdt fri fra skolen og tog til Mexico, Costa Rica og Peru. Det var en livsændrende tur, og Latinamerika forblev dette romantiske, fantastiske sted i mit sind.”
Josh startede med at læse spansk på universitet. Senere rejste han til Andalusien og var så heldig at han kom til at studere ved flamenco-guitaristen Nono Garcia. Efterfølgende flyttede Josh til Bolivia, hvor han fordybede sig i musik fra Andesbjergene og lærte at spille charango (en lille, 10-strenget, skålformet guitar).
Hvis du normalt gerne lytter til folk som f.eks David Gray, Sting, og Gregory Alan Isakov – så kan det meget vel være at du skal gøre dig den tjeneste også at gennemspille ”On the Other Side” mere end en enkelt gang. Du vil blive mødt af et velproduceret album med 11 sange og en spilletid på lidt over 48 minutter. Hele vejen igennem tænksomt, fortællende tilbagelænet – og måske også lige en kende for ensartet i tempo og tone.
Men omvendt er det også en styrke, at numrene supplerer hinanden fint og sikrer at man hele vejen igennem føler man bare flyder med på en bølge af vellyd sammen med en musiker, der er en hørbart dygtig musiker og ikke mindst en stemningsfuld guitarist.
Fem numre blev udsendt som singler inden albumudgivelsen. Numre der som sådan ikke har hitpotentiale i klassisk forstand, men numre, der har masser af potentiale til at blive hørt – og taget seriøst. Tag bare et nummer som ”Samara”, der med rytmisk guitarspil i verdensklasse, som smidig rygrad i den grad leverer et world-folk nummer på Paul Simon ”at-his-best” niveau. Og det er netop disse små musikalske og varierede tiltag, som gør at det er en album, der vokser mere og mere ved hver eneste gennemlytning.
Blanco White har en inderlig og varmt flydende vokal – og han evner i sine numre, at levere en stemning og en atmosfære, der virker venlig og imødekommende – men også nysgerrig og søgende. Titelnummeret er åbningsnummeret og var ifølge Josh Edwards, det første i en serie af sange, han skrev i Tarifa på Spaniens sydkyst sidste vinter. “Den er inspireret af en samtale, jeg havde med en nær ven, der var ved at komme til hægterne efter en alvorlig sygdom, og jeg ønskede at iscenesætte disse prøvelser i sangen gennem dens mørke og dystre tekstur. Flamenco-traditionen føles i mine øjne både sørgmodig og kraftfuld, hvilket jeg prøvede at indfange i det ellers elektroniske arrangement”.
Det lykkedes i en grad, der gør at man allerede herfra får lyst til at tage videre i Blanco White’s varme og vemodige univers.
”All That Matters” burde måske også have været en single – for den afspejler med en nærende folk-feeling og nedtonet højlandsstemning – hvad det er Josh Edwards virkelig evner som sanger, sangskriver og arrangør. Det samme kan siges om et nummer som ”Kauai O’o”, der over næsten 6 minutter i den grad indkapsler den smukkeste side af melankolien.
Den spanske kærlighedsaffære får frit løb på ”Mano a Mano” – der lukker albummet, som en helt særlig juvel. Den spanske tone i sproget klæder ham i høj grad – og man føler aldrig at han er havnet på udebane her midt i latinerkvarteret – tværtimod.
Så konklusionen er egentlig ret klar. Der er mange gode grunde til at stå på den musikalske rejse som Blanco White her inviterer på – også fordi han med garanti rummer talent til at finde mange flere og nye destinationer og andre favnende farver til sit musikalske udtryk.
Og jeg skal indrømme, at jeg efterfølgende blev nødt til via Yucatan Records at bestille et eksemplar af det limited oplag på vinyl, der er lavet, som en opsamling af hans tre tidligere EP’ere – udgivet med titlen “EP1/2/3″ . Blanco White er nemlig sådan en man godt vil samle på.