Efter fire års pause er svenske Bo Kaspers Orkester klar med deres tolvte album ”23:55”. Det var dette album, der denne mandag aften var verdenspremiere på her i Danmark – på det lille intime spillested Hotel Cecil i hjertet af København.
Inden koncerten trådte bandet op på trappen i det øvre Cafe område, hvor folk stod pænt i kø og ventede på at komme ned til koncertsalen. Her fortalte Bo Sundström med begejstring i stemmen om kunstneren Per Sonerud, der blot skulle lave coveret til det nye album, men blev så inspireret, at han lavede et maleri til hver af de 11 sange på det nye album. De 11 meget forskellige billeder var udstillet i forbindelse med denne release-koncert, der nok var sat op med ret kort varsel, men som alligevel kunne melde alt udsolgt – naturligvis.
For bandet har en stor loyal stjerne hos et dansk publikum, der for manges vedkommende har været forelsket i bandet banden siden debut albummet i 1993 – eller i hvert fald siden deres markante og karrieretegnende album ”Amerika” (1996) og ”I Centrum” (1998) – der indeholder eviggrønne hits som ”Ett & noll”, ”Vi kommer aaldrig att dö”, ”Allt ljus på mig” og ”Semester”.
Bo Kaspers Orkester – og ikke mindst Bo Sundström – der har boet og arbejdet i Danmark i en periode i 80’erne – har også en never-ending kærlighedsaffære med Danmark og danskerne. Jeg talte med et svensk par i forbindelse med koncerten. De var store fans igennem mange år med utallige BKO koncerter på samvittigheden, men de foretrak faktisk af se dem i Danmark. For der er det åbenbart ofte lige lidt ekstra godt, og ligesom her at Bo Sundström i endnu højere grad og mere løssluppent charmer og varmer med gode anekdoter, og hans personlige fortolkninger af dansk hygge humor.
Albummet ”23.55” udkommer den 23.11, og indeholder som nævnt 11 numre – og de blev alle leveret i overdreven velspillet stil og med et toptændt orkester, der stadig består af de fire originalmedlemmer Bo Sundström (vokal), Mats Schubert (Keys), Michael Malmgren (bas) og Fredrik Dahl (trommer) – og live som altid tilført et par solide blæsere, en perkussionist og ikke mindst den fremragende og sjælfylde guitarist Robert Östlund.
De lagde ud med første singlen ”Gud ger ingen allt” – og her kunne man allerede konstatere at publikum til gengæld var villige til give alt – ikke mindst når der gælder om at klappe med eller som her – knipse med – og så naturligvis også med på at være lidt nervøse på bandets vegne til denne eksklusive verdenspremiere.
Et brag af en start på en koncert, og en sang, der indikerede at der er skruet op for soul knappen, og den funky feeling på det nye album. Det var en funky fætter – og en ægte Mr. Swing King – de her sendte afsted. Og det blev ikke det eneste nummer, der gav det indtryk og den fornemmelse. Det gjaldt også numre som ”Det ruller på”, ”Nu blev det dumt”, Där vill jag vara” og i ”Min kärlek”. Kun sidstnævnte nummer virkede lidt popsmart og påtaget – og skabte her i live udgaven et underligt billedet af Thomas Helmig på nethinden. Forhåbentligt fremstår den stærkere i studie udgaven. De andre havde til gengæld alle ny-klassiker potentiale i sig.
Og mens Helmig Senior altså ikke er blevet bedre med tiden, så er det rent faktisk tilfældet med Bo Kasper Orkester – der hviler i dem selv, og i deres alder, også selvom de for nylig selv har nævnt, at der rent faktisk er kommet et Bo Kaspers Tribute Orkester i Stockholm, som de nu mener spiller bedre og federe end dem selv.
Men originaliteten, samspillet og en forståelig stolthed over at have leveret et nyt album, som meget vel kan vise sig som et af karrierens bedste – har de for dem selv. Koncertens tredje nummer – Soul-balladen ”Vill du dansa” – var så smooth og lækkerlydene – med Östlund i rollen som Boz Scaggs – at man allerede, der var ”solgt” – og det ændrede sig ingenlunde da ”I baren”, foldede sig ud som et BKO classic nummer, med melodisk ildsjæl i den nordiske visetradition.
Også ”Finaste” – en kærlighedssang med varmblodig “Van The Man DNA” fik lov til at folde sig helt ud, og endte næsten med at springe ud af gospel skabet med en afsluttende og intens guitar og blæs opvisning. Bo Sundström har tidligere erklæret sin kærlighed til C.V. Jørgensen. Det var blandt andet hørbart på ”Semester”, som blev koncertens eneste nummer, der ikke var at finde på ”23:55” – og nu havde de sandelig “stjålet” lidt til eget CV igen. ”Där vill jag vare” havde andægtige anstrøg af CV’s ”Bellevue” – men stod ellers som en skøn selvstændig perle, man kunne svømme væk i.
Sovekammer-soul stemningen blev skruet op på max i ”Når du rör mig”, og så viste BKO at de er noget nær nordiske mestre i at tage afsked med ”Den sista resan” og ikke mindst aftenens sidste sang ”Nu ska jeg gå”. Sidstnævnte med linjen ”Der er andre der skal ses, og høres”. Men det bliver så ikke lige de første par dage efter udgivelsen på fredag, for det er i den grad et album, der kalder på at blive spillet igen og igen – og ikke mindst når mørket er faldet på.
I foråret 2020 tager BKO på en større turne, og besøger næsten 30 koncertsale og arenaer i hele norden. Danmark vender de tilbage til i perioden 12.02 – 15.02. og giver koncert i DR Koncerthuset, Musikhuset Århus, Kulturværftet i Helsingør og Portalen i Greve.
