Boney M havde deres storhedstid fra 1976 og 1981 – og har ikke udgivet reelt nyt materiale siden fiaskopladen ”Eye Dance” fra 1985. Til gengæld er der udsendt et rekordstort antal opsamlinger – for i Europa har bandets evigt effektive og farverige euro-disco med momentvise reggae strejf vedholdende været populært i festligt lag, og de har rent faktisk solgt godt 100 millioner album i løbet af karrieren. Eneste originalt medlem i 2019 versionen af Boney M er dog Liz Mitchell – og med sig på Docken har hun stort velspillende orkester, og fire sangere.
Der er således ikke sparet på noget – og 67-årige Liz Mitchell – går stadig på scenen med en udstråling og tænding, der vel kan sætte ild i enhver discokugle – tydeligt veloplagt og med knaldrød glimmer kjole signalerer hun i den grad ”nu skal vi have fest”.
Det overvejende 55+ publikum i det pænt fyldte sal var med på den præmis fra starten, og meldte sig straks som det store ”syng-med-kor” – og havde ingen problemer med at huske teksterne til alle de evig grønne hits som “Rivers of Babylon”, “Daddy Cool” og “Ma Baker”. Der var dog også nogle mere ukendte – men velfungerende – numre fra Liz Mitchells solo album og så naturligvis fortolkningen versionen af Bob Marley’s ”No Woman, No Cry”.
Det lykkedes i den grad af skabe en fuldfed og troværdig 70’er stemning anno 2019, og der blev danset lystigt blandt publikum. Også på tværs af generationer – og vores udsendte stemningsrapportørere Henrik og Belinda Hildebrandt – kunne således med smil på læberne f.eks. iagttage – noget der kun kunne være tre generationer – datter, mor og mormor, som i højt humor sang og dansede med hele vejen – og simpelthen havde den fedeste familiefest.
Og hvorfor? – simpelthen fordi Boney M – selvom de langt hen af vejen var en kalkuleret pop-projekt – fik skabt en katalog af popmusik i en karat, der bare er holdbar på mere end nostalgi – nemlig på glæde, energi og musikalsk drivkraft – også kendt som the groove – det som lige sætter vores blodomløb op i fart. Og ved I hvad – det sku’ da meget rart.