BONGVAND – “Bongvand”

Fotograf: ALBUM COVER

”Skøn smag af sommerhit på lige lovligt skrabet debutalbum”

Bongvand er en duo fra Roskilde, der har eksisteret siden 2012 og består af Casper Mellergaard på trommer og Martin Bjørnholt på guitar og vokal. De præsenterer sin musik som dansksproget rock – der kan være både skramlet og støjende, men også melodisk og folk’et. Hertil kan man tilføje, at der et strejf af psykedelisk lo-fi rock. Det hele er håndspillet og hjemmelavet i eget studiet – og deres debutalbum samler op på de sange , som de har skrevet sammen igennem de sidste 5-6 år.

Otte sange på blot 22 minutter leverer de på debut albummet, hvor de generelt er mere afmålt skramlende end støjende. Det fungerer klart bedst når de giver sig selv lidt tid og plads, som i åbningsnummeret ”Unge piger på Bellevue”.  Et nummer, som burde få plads på enhver spilleliste over de bedste danske ”sommer-sange”. Ikke bare deler nummeret delvis navn med en C.V. Jørgensen klassiker, men den har også momenter af samme klasse. Der er nerve og nærvær i den sensitive vokal, og en bølgende bevægelighed i guitarspillet, der skaber et varmt og stemningsfyldt lydbillede.     

Også pladens næste nummer ”Vågn op, gå hjem” holder vand med sin skrabede og dovne garage folk-rock lyd (med et pudsigt ekko af Nirvana) – ligesom det er fornøjelse at høre en helt nedtonet og smådoven indie-folk sang som ”Valby Idrætspark ´77” – og i øvrigt følge den fine lille historie om den fortabte fodbolddrøm. Det sidste nummer på pladen, som virkelig overbeviser, er den anden meget aktuelle sang – ”Ud til vandet” – der føles som en boblende beruselse i bongvand, og den får heldigvis dejlige 4.14 minutter til en fungere som en sommerkåd sindelagsforkælelse.

De sidste fire numre er desværre mere at betragte som lidt for korte demo agtige skitser. ”Arbejdsløs” har ellers kant i sit tekstuniverset – med blandt andet linjen ”Gi mig et spark, få mig ud i en fart” – men slutter netop alt for hurtigt og for uforløst, som var det en bestillingsopgave leveret fra Dovne-Robert.    

Havde Bongvand udgivet et EP med de fire førstnævnte numre, så var karakteren blevet FEM. Nu lander karakteren på 3½ med håb og tro på at der er meget mere i denne duo, som sagtens bør kunne finde en plads i solen på folk-rock scenen.

Konklusionen er i hvert fald klar – Bongvand smager af mere!

Udgivelsesformat: Digitalt/CD (sælges via Facebook eller Vinyl Freak i Roskilde)
Udgivelsesdato: 2019
Label: Eget selskab
Genre: Folk-rock

Leave a Replay

Fotograf: ALBUM COVER

Udgivelsesformat: Digitalt/CD (sælges via Facebook eller Vinyl Freak i Roskilde)
Udgivelsesdato: 2019
Label: Eget selskab
Genre: Folk-rock
  • Få en banner via “Fællesskabet Side 33”

  • Følg os her

    Scroll to Top

    Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.