Danske Bound By Law består af brødrene Jess Rahbek (El-guitar, diverse strengeinstrumenter) og Jon Rahbek (mundharmonika, piano) samt Mads Vilhjelm (lead vokal, akustisk guitar) – og de suppleres på albummet blandt andet af producer Martin Rauff (diverse insturmenter) og af Jakob Høg (trommer).
”XXX Doom and Gloom” er det tredje regulære album fra dark-country trioen – der har sønderjyske rødder – men nu alle er bosat i det eventyrlige Odense.
Hverken livet, verden i dag eller drømmene er dog det rene eventyr – og det ved bandets tekstforfatter og primære sangskriver Mads Wilhjelm. Han skriver ikke for gysets skyld eller for at skræmme, men omvendt forsøger han heller ikke at pakke frygten eller foragten ind. Han skriver om såvel undergang som overforbrug, og om noget af alt det der nu engang findes derimellem, og som giver de mange ugennemskuelige mellemregninger.
Det er således mange dystre tanker, syn, religiøse referencer, drømme og virkelighedsnære ord, der bliver sat i scene på de 11 sange, hvor der nu ikke bare peges ud af, men også ind imod egen utilstrækkelig og følelsen af afmagt overfor de mange åbenlyse uretfærdigheder.
Det er kompakte tekster, der uomtvisteligt er holdningsprægede, måske endda politisk tonede – men på ingen måde farvede. Mads Wilhjelm har ikke svarene gemt i omkvædene – men han evner mesterligt at beskrive uroen, skumringen og mørket – alt imens en sprækker af lys toner frem i horisonten.
Det gjorde han også på deres forrige album ”Supermajor” – der tegnede et billede af et lovende band, der dog stadig var på udviklingstrinet, og lige skulle løsrive sig yderligere fra mest af alt at være en dansk aftapning af en evig cool Johnny Cash.
På dette album breder de sig musikalsk mere ud – og det høres at inspirationskilderne f.eks. også kan hedde Nick Cave, Rolling Stones eller J. J. Cale, der får tidløse tanker med på vejen i det solidt rytmisk velfunderede “Long Time A Coming”.
Det er således en hørbart stærkere og dygtigere udgave af bandet vi har at gøre med her 4 år efter ”Supermajor”. Der er masser af vilje, saft og kraft i det skiftende og nysgerrige lydbillede, der åbner højt overraskende med titelnummeret – der mest minder om en skæbnefortælling, reciteret med støvet og sørgmodigt akkompagnement af primært mundharpe, banjo, piano og soundscapes. Det føles som lyden af det vilde vest, der er blevet globaliseret.
Ved første lyt forstår man måske ikke hvad filan de har gang i med den åbning – men når man hører det igen og igen, og kender indholdet på resten af albummet forstår man pludselig sammenhængskraften – og lyset tændes langsomt i både øjne og ører.
Tre numre har været ude som singler – og albummet andet nummer ”Cold Dark I” var den første, og den umiddelbart mest iørefaldende af de tre. Det har en gennemgående og charmerende støvet dark-country feeling, der ligesom flere andre numre på albummet favntager både skyggerne og skønheden. Et nummer der utvivlsomt vil vokse på den LIVE scene – hvor bandet ikke bare er gode – men er blandt de bedste herhjemme.
Anden single ”Devil’s Burning Whelp” bekræftede at de stadig har noget Johnny Cash DNA i sig, og det mærkes mest som et oplevelsesrigt – men let slentrende ridt – mens seneste single ”Jacob’s Dream” rummer et mere storladen udtryk og en stærkt fabulerende og billedrig tekst, som tager sit udgangspunkt i den bibelske historie om Jakob, der befales af gud at sprede sin sæd og blive fader til Israels tolv stammer. Sangen fantaserer om, hvordan denne historie ville se ud, hvis den udspillede sig i dag. Og det er rent faktisk det som lykkedes så glimrende på dette album – at vikle virkelighed og fantasi sammen til en troværdighed eller til tider eftertænksom storytelling.
Numre som ”Take Me Apart” og ikke mindst albummets to mest up-tempo ”Tie A Rope” og ”God Is God” vil med garanti udvikle sig til store livefavoritter, og ikke mindst ”God Is God” viser tegningen af et band, der udover country, folk, og blues – også har mere end et skvis ROCK i sig.
Og når de så samtidig evner det tilbagelænede som i ”Shadow Icon Pt. 1” og ”Pt. 2”, samt ”Into the Belly Of The Beast”, så er vi ved at være der, hvor Bound By Law ikke længere bør kunne overses,som et af landets mest talentfulde bands inden for den lille bredside af band vi kan medtage under roots-americana genren.
Ikke at de revolutionerer noget omkring dansk musik, men de forener en amerikansk og en nordisk musikkultur, og inddrager på modig vis en række tunge emner om verdens tilstand. Det fortjener respekt, og samtidig en tak for at de også formår at vise , at der trods alt er lys derude.
I forhold til deres live performance mangler de stadig lidt vovemod og vildskab her i albumformatet – og ikke mindst lidt mere mundharmonika og guitarsoli – ville have været klædeligt. Reelt er det derfor 4½ skiver, at “XXX Doom and Gloom” skulle have i karakter, men de får altså lige den sidste halve skive forbi jeg rent faktisk ved at de har det i sig – og at de rent faktisk tør at gå mod strømmen, selvom både mundharmonika og guitarsoloer i manges øjne og ører jo er ‘so much yesterday’. Men så er det bare med at huske på:
Yesterday
All my troubles seemed so far away
Now it looks as though they’re here to stay
Oh, I believe in yesterday
(Paul McCartney)
