Man skal ikke altid skue hunden på hårene – eller et band på sit band. For indrømmet navnet – Boys From Heaven – er I mine ører nok lige lovligt corny eller kitsch, og umiddelbart ikke et navn, der pr. automatik skaber interesse eller skaber billeder af et dybt seriøst arbejdende rockband. Men det er ikke desto mindre det bandet står for. Seriøst arbejde, og melodisk rock i internationalt format – og det er så også det deres flot udførte albumcover signaler.
Og holder du af melodisk rock (eller AOR som nogle foretrækker at kalde det) – som f.eks. Journey, Toto, Foreigner, Magnum, REO Speedwagon, Styx og Skagarack lavede den, så har du med garanti i mange år efterhånden været ret understimuleret af værdiskabende nyheder indenfor genren. Ja, herhjemme kan jeg umiddelbart i dette århundrede vel fra den danske musikscene kun lige hurtigt komme i tanke om nævneværdige udgivelser fra Powerplay, Torben Schmidt og FS Orlonn.
Kommercielt set er det nemlig ikke ligefrem en genre, der har haft et særligt spirende liv siden start 90’erne. Få af de gode gamle gedigne – og dengang store navne på verdensplan – har holdt ved – udgiver sporadisk og turnerer stadig. Dog ofte i noget mindre interessante og amputerede udgaver. Det er kort sagt en genre, der i offentlig regi er dømt mere levende end død – trods det faktum, at genren rent faktisk har leveret nogle af de sidste 50 års største eviggrønne klassiske hits som f.eks. Toto ”Africa”, Journey ”Don’t Stop Believin”, Blue Öyster Cult ”Don’t Fear the Reaper” , Boston ”More than a feeling”, Asia ”Heat of the Moment”, Yes ”Owner of a Lonely Heart” – bare for at nævne nogle få.
Derfor er det nærmest sensationelt – og ganske modigt – af dette syv mand store unge danske band – kaster sig betingelsesløst ud i genren. De syv – Chris Catton, Mads Schaumann, Joans Klintström Larsen, Esben Christensen, Mads Noye, Andreas Valentin Berg, Søren Viig Mathiesen går på debutalbummet ”The Great Discovery” i den grad All-in – og har hørbart gjort sig mere end umage. De har drukket tæt og vedholdende af inspirationskilderne, men kun for at ryste bowlen og lave sin egen cocktail – med et solidt og præsentabelt bud på lyden af melodisk rock anno 2020.
Bevares – genren er til dels klichefyldt – men vel ærlig talt ikke mere end så mange andre genre! Bandets tekstunivers afslører ikke overraskende – at når vi ser ud i verden i dag og ind i kærligheden – jamen, så er problemstillingerne rent faktisk ikke så meget anderledes end i det forrige århundrede. Derfor er der ingen grund til at kimse ad teksterne, selvom der i emner som tro, håb, drømme og kærlighed måske ikke er de helt store opdagelser at finde. Og dog – for forhåbentligt lærer vi alle hele livet igennem – også indenfor de nævnte områder!
Boys From Heaven har styr på virkemidlerne – og ikke mindst på melodierne – og på nogle ofte ganske iørefaldende omkvæd. De evner det opbyggelige og de ekstra musikalske lag, der ikke er fyld – men gør det samlede lydbillede fuldkomment. Det er således en sand fornøjelse at høre at der er undervejs gives plads til afstemte soloer fra både saxofon, guitar og keys – og det en lige så stor fornøjelse at høre hvordan instrumenterne til tider smelter sammen og med fuldfede flader og raske riff i den grad gør ”The Great Discovery” til en herlig helhedsoplevelse.
Albummets største kvalitet er således dets samlede styrke. Det rummer næppe en ny genre evergreen – selvom numre som ”Green Fields”, ”Memory” og ”Old Days” – da bestemt sidder fast på nethinden, og er nogle man både nemt husker og nynner med på lang tid efter de er hørt.
Forsanger Chris Catton har en ganske sikker og klassisk vibe over sin stemme – som rummer og rimer på både rock og soul – og som derved på forunderligvis lægger sig lunt i sit helt eget sving i det univers, hvor også stjerner som Steve Perry og Bill Champlin har funklet og løftet grænser for lækkerlydende vokalperformance.
At Boys From Heaven også mestrer den mere direkte rock hører man især på den blot tre minutter effektive ”Keep on Movin” – der bare rykker og rocker, og måske lige sender et signal om at det da også er for lang tid siden man har hørt sine Bob Seger plader.
Sangene er primært skrevet af Mads Noye (keys) og Mads Schaumann samt Chris Catton – der har arbejdet lidt sammen på kryds og tværs – ligesom de alle tre egenhændigt står for en håndfuld numre ialt. Det hele produceret af Chris Catton – og fremstår således som et ægte DIY projekt, der rent faktisk også har stået på over et par år. Men det har været alt arbejdet og ventetiden værd. Rent faktisk er det svært af forlange meget mere af et debutalbum end det de præsenterer her i løbet af små 50 minutter over de 13 sange.
Jeg har så også altid elsket den melodiske rockgenre, og syntes mest af alt at Boys From Heaven med dette album fungerer som en tiltrængt hjertestarter for en genre – der i alt sin enkelhed jo ‘bare’ sammensætter melodi, rock og god lyd. What’s not to like? Jeg er sikker på at chancen for at en ny generation genopdager værdierne i den melodiske rock er blevet en del større med udsendelse af dette album. PLAY IT LOUD.