Aftenens hovednavn – 46-årige Brad Paisey – er ubetinget en at de største stjerner på den amerikanske country stjernehimmel. Tre grammy awards og hele 14 Academy of country music awards har hans foreløbig 11 studiealbum hevet hjem. Han har også optrådt i værtsrollen i flere af disse award show, og ved derfor om nogen hvordan country og underholdning kan gøres til et perfect match – the american way. Lørdag i København beviste Brad Paisley overfor et hengivent publikum, at man kan stadig komme langt på charme, selvtillid, en håndfuld gode sange og – ja, naturligvis – en meget stor stilfuld hat og brune øjne.
Royal Arena var ligesom til Alice Cooper koncerten i sidste uge justeret i størrelse, og scenen fremrykket, så det bedre passede til det konkrete antal solgte billetter. Der virkede derfor godt fyldt op og mange af de fremmødte havde den form for beklædning på, der tydeligt tilkendegav at her var tale om ægte fan af selve country kulturen og musikken omkring.
Før vi nåede til hovednavnet – gik den 12-år yngre – Chris Lane fra Nord Carolina – på scenen, og han kom fint fra start med et band, der virkede til at vide at rock er og bliver en skøn essens at putte ind i country musikken. Han virkede som en musiker, der virkelig ville vise hvorfor han var her i Danmark for første gang – så forhåbentligt fortæller nogen ham, at det næppe er som selfie fotograf, at han skal overbevise folk om at han bliver værd at følge fremover. Chris Lane brugte således kort inde i det 40 minutter sæt det meste at et nummer på at filme sit publikum via mobil og med selfie-stang! Det fik ærlig talt hverken denne skribent, salen eller mange hatte til at lette. Chris Lane kom heldigvis hurtigt tilbage i sin rytme og med nummeret “Big big plans” fik han da også understreget, at der kan være god mening i at han valgte musikvejen, dengang da skader fik lagt drømmen om en karriere som professionel basketballspiller på køl. Han havde uden tvivl en stil, stemme og personlighed – der så ganske glimrende passede til en ret klassisk form for country-rock.
Så blev det tid til Brad Baisley fra West Virginia. Han ankommer på scenen i kortvarigt mørke, med sin vanlige og genkendelige hvide cowboy hat og man fornemmer tydeligt en erfaren verdens stjerne, der hviler i sig selv – og som 110% ved hvad der kommer til at ske i de kommende 1½ time. Selvom koncerten er annonceret som siddende, så har publikum på gulvet og især dem tæt på scenen ikke meget brug for deres sæder. De er euforiske stående og åbenlyst klar til en glad aften. På bagscenen kører der en kæmpe storskærm, der veksler mellem live optagelser fra salen og fra scenen. Storskærmen viste også video produceret indhold, der varierede i stemninger, udtryk og desværre også i kvalitet. Den skærm fjernede til tider fokus fra Brad Paisley og bandet på scenen – og derved fyldte loddet med underholdning for meget i forhold til selve musikken. Men når det fungerede, som en helhed, var det en fantastisk oplevelse, især under sangene “The World” og “Kiss Cam” hvor netop video indholdet støttede op om sangende og gav store spontane bifald mange gange. Publikum fik også lov at opleve masser af lange intense guitar soloer fra Brad Paisley, der mestrede dette til perfektion, uden dog at skrive sig ind i nogle former for historiebøger. Det største højdepunkt indtraf dog Brad Paisley alene på scenen – helt akustisk – sang klassikeren “Whisky Lullaby” i en meget følsom udgave. Sange som “Waiting On a women” “River Bank” og ” I`m gonna miss her” var helt sikkert publikums favoritter, og de blev fremført stilsikkert og fnugfri fra det band, der har fulgt Brad Baisley i 20 år. Chris Lane kom tilbage på scenen i nummeret “I`m still a guy” i duet med Brad Paisley, og de klædte hinanden godt i stemmer og stil. Ved ekstra numrene krydsede jeg fingrer for at Chris Lane kom tilbage endnu engang og gav et nummer mere sammen med Brad Paisley. Han kom også på scenen men kun for at vinke farvel, og her var det tydeligt at høre på bifaldet fra salen, at selvom det var en af nutidens største country sangere at man var kommet for at høre, havde dette country elskende publikum taget Chris Lane til sig i deres country hjerter.
