Amerikanske David Ramirez fra Texas fyldte 40 år på årets festival, og beviste at han efterhånden må regnes som en af tidens stærkeste singer/songwritere indenfor den mere sjælfulde rock og roots genre.
Han fremstår når han er bedst som en dejlig uperfekt kloning af Bruce Springsteen, Ryan Adams og Warren Zevon, og han har generelt en helt uhørt grad af nerve og indlevelse i hver en frasering og hver en tone, som han fremfører.
Selvom hans store kommercielle gennembrud stadig mangler, så er respekten omkring ham stor blandt både publikum og hos kollegaer, og han har efterhånden oparbejdet en stor loyal fanskare både i hjemlandet og rundt omkring i Europa.
Det var da også et ganske talstærkt publikum der mødte op til hans to fremragende koncerter i Telt 1 og i Bolero på årets Tønder Festival, ligesom der var fyldt da han indtog hovedrollen som en en femtedel af Gentlemens Circle i Telt 1.
Har du stadig til gode at opleve David Ramirez LIVE kan det bestemt anbefales, ikke mindst hvis du er til rustikke fortællerstemmer med en masse på hjertet i sangskrivningen og i selve formidlingen.
Og han er rent faktisk ikke rejst hjem endnu efter Tønder Festival, men er på tour videre i Europa, og vender torsdag tilbage til norden, startende med tre koncerter i Sverige, Den første lige ovre på den anden side af sundet i den hyggelige pladebutik og cafe Folk å Rock i Malmø centrum. Dagen efter er han i byen Mariefred, og lørdag står han på en scene i Stockholm.
Et andet navn, der virkelig gjorde indtryk på årets festival med charme, selvtillid og lækkert hår var The Mary Wallopers. Et energifyldt og festligt irsk band, der med manér og opfindsomhed fremfører nutidige fortolkninger af irsk traditionel musik. Der er kort sagt ny tænding til musikhistorien når The Mary Wallopers først spiller op.
Bandet spiller den 17. september i Ideal Bar i VEGA. En bud er at der bliver varmt!
Et navn der tiltrak ligeså meget opmærksomhed og skabte lige så stor begejstring som David Ramirez var landsmændene fra Dustbowl Revival, der stod for årets stærke åbningskoncert og ikke mindst en vild surprise koncert senere samme dag i Jam Teltet. De kommer også tilbage, men først til næste år. Her spiller de den 31. januar 2024 på Dexter i Odense, og den 3. februar 2024 på Pavillionen i Grenå. Billetsalget er startet. Der bliver med garanti blæs på deres bredtfavnende rodfyldte univers, som omfavner folk, country og roots på mest spillevende vis.
https: