Generelt har vi her i vort lille lands amerikaniserede verdensopfattelse lidt svært ved at opdage, hvor meget god musik, der rent faktisk udkommer hos vores nærmeste allierede – de nordiske broderlande.
Ikke mindst i de senere år er talentmassen i særligt Sverige og Norge blomstret og sprunget ud – særligt indenfor pop, roots, og ROCK. Vi har derfor håndplukket 50 af de stærkeste eksempler fra 2021 ud på den SIDE 33 Spotify spilleliste som vi kalder ”Nordic Sound af Music 2021”.
På listen finder man den unge duo brenn. De kommer fra Lillehammer i Norge og debuterede i 2019 med albummet ”Elsker”, og det sikrede dem den ærefulde ”Spellemannpris 2019” i kategorien rock.
11 numre på lige godt 27 minutter var hvad der skulle til for Edvard Smith og Rémy Malchére, der samme år i øvrigt optrådte på Rising scenen på Roskilde festival. Og det er da også unægtelig svært ikke at elske ungdommelige og energiske punkrockende numre som ”Du og jeg”, ”Snill Gutt” og ”Lillestrøm” fra debutalbummet. Stilen fra det første album fortsættes ufortrødent på ”Vandrer på Solskinn” – en titel der såmen er inspireret af Katrina & The Waves, som der ellers næppe er ret mange andre 24-årige, der lige har som musikalsk paratviden.
Lidt flere kender nok til Nirvana og Green Day, som umiddelbart da også virker som noget tættere referencerammer til det lydbillede, der spiller sig ud på det nye blot 32 minutter lange album. Men da i sig selv en fornøjelse at høre, at et så ungt band kaster sin kærlighed og en autentisk skabertrang efter en stil, der kommercielt toppede for efterhånden 30 år siden.
Men med de norske tekster, og en toneangivende tæft for både tempo, timing, energi og melodi – vækker brenn. ikke bare grunge genren godt til live som vækkelsesmiddel, de sikrer også at tekst og musik kan bevæge sig frit for en ny generation, der har sit at rette vreden imod. Samtidig rummer brenn. en kvalitet, der nok også skal ramme den generation, der synes de har været der før, men stadig har både energi og vrede i sig. Ligesom på deres debut er der desværre igen blot seks numre, der har en spilletid på omkring 3 minutter eller derover. Resten ligger mellem 0.20 og 2.29 i spilletid. For mig et alvorligt irritationsmoment. For hvorfor filan lave så fede numre og bragende energiudladninger som ”Sopp” og ikke mindst ”A ye” og så slutte forestillingen efter bare 2.22 og 1.51 minutter? Sidstnævnte nummer endda med noget så sjældent som en guitarsolo. MERE AF DET. Forspil rummer alligevel så sjældent klimakset!
Jeg er selvfølgelig med på at korte numre er en del af punkens historiske DNA, men når man nu på de omtalte seks sange så rigeligt dokumenterer, at man rent faktisk evner at fastholde spændingspunkterne, så et senere klimaks rammes, hvorfor så ikke gøre det?. Nirvana brugte eksempelvis 49 minutter til deres 13 numre på ”Nevermind”.
De tre singler ”Jeg bliver’ så dum”, ”jeg gir’ opp”, ”Gi meg litt fred” er tre fældende beviser på at det fungerer når brenn. er meget mere end kort og godt. Tre knivskarpe numre, der alle på omkring de tre minutter giver plads til det hele – uden at det føles som at de bruger for meget af din tid. Det er effektivt – det er charmerende – det rykker, så det kan mærkes. Næste single må være ”Deepfake”, der med forførende basgang, kontrolleret støjguitar og smittende melodilinjer, i den grad forener det bedste af Green Day og Nirvana, tilført en befriende nordisk coolness.
Albummet er skrevet i en tid med op- og nedture for de fleste – og det høres på tekstsiden, men efterlader nu mest af alt indtrykket af band, der kan give den nordiske rockscene en ny kompromisløs optur. Titelnummeret lukker albummet på den mest lysende vis, og herfra kan konklusionen derfor kun være, at det ikke kan gå for stærkt med at få bandet til landet igen, så nye- og gamle rockhoveder kan få noget nærende norsk naturkraft at brænde sig varm på.
Hørt med et sæt øregange, der er ældre end de to gæve gutter tilsammen, så er der ingen tvivl om at brenn. efter to år med en nedslående pandemi har skabt et friskt og forløsende soundtrack til den rastløse tvivl, som vi alle kan rammes af uanset alder og køn.
