Peter Butzback er på mange måder en særegen størrelse på den danske singer/songwriter scene. På næsten dogmatisk vis lader han sine sange skabe deres eget liv – tale sit eget sprog – med takt og tone – og uden unødig støj fra tidens trend og tendenser.
Åbningsnummeret på hans femte soloalbum ”Dage” hedder ”Dreng faret vild” – men antyder bestemt ikke lyden af en artist, der er havnet på vildspor – tværtimod. Ligesom på hans forrige album ”Steder” – der udkom så sent , som i dette års forsømte og fordømte forår – så er ”Dage” indspillet med et sandt drømmehold af musikere – Jacob Funch (guitar), Jeppe Skovbakke (bas), Jeppe Gram (trommer), Anders Filipsen (tangenter), Marie Louise Von Bülow (kor), Martine Madsen (kor).
Opskriften er den samme som sidst – hvor Peter Butzback har teksterne og de musikalske skitser klar, og så udklækkes det endelig resultatet i et kreativt samspil i løbet af blot nogle få dage i studiet – med kyndig hjælp fra producer Morten Bue. Altså en levende og bevægelig proces, der kræver tre afgørende ting – gode sange, godt håndværk og en indbyrdes kreativ forståelse. Der kan uden skygger af tvivl sættes hak ved alle tre ting her, og man fornemmer at det øgede kendskab til hinanden lige har givet et ekstra touch – og endnu flere farver på paletten.
I dette musikalske maskinrum opstår der tydeligvis en sammenhængskraft, der betyder at dette er langt mere end en beat-poet med betalt backing. Tekst og musik smelter på ”Dage” sammen som en helhed, og sikrer at du ikke nødvendigvis skal være ’tekst menneske ’for at få næring og nydelse ud af være i selskab med ”Dage”.
Ligesom med relaterede artister som f.eks. Nikolaj Nørlund, Uffe Lorenzen, Benny Holst, Søren Huss, Claus Hempler giver det naturligvis noget ekstra, hvis man som lytter også indfanges af og inddrages i de mange skarpe stemninger og fragmenterede følelsesmæssige nedslag, som Butzback så finurligt formår at sætte ord på som velbevandret poet.
På ”Dage” reflekterer han over de – både vilde, vankelmodige, vedvarende, vanskelige, vovede og voksende spor vi alle sætter – over tid, over dage. Ofte gående omkring mens vi bare venter. Men venter på hvad? På næste dag, på ingenting, på fortsættelsen eller på kærligheden? Man mærker på den ellers notorisk melankolsk farvede tekstforfatter, at der er er kommet lysere glimt i hans liv, og at kærligheden sætter spor på synet af dagene og vejen. Det klæder ham. Ikke mindst fordi han aldrig gør kærligheden banal, enkel eller som noget der pludselig er en selvfølge.
”Så kommer tusind digte, så kommer hundred romaner / Så kommer dine læber, så kommer katedraler og vind / Så suser sange i sindet, så flakser hjertet som en forårsmorgen / Så kommer tusind digte, la mig læse dig” – (fra ”Tusind digte”)
”Jeg drømte om dig nu i nat, du trak et spor af tavse skridt / Mit hjerte bankede som et beat i brystet / Jeg håbede du ku finde vej, jeg hented mørket ned til dig / For mørket er et sted hvor vi ka lyse” – (fra ”Beat i brystet”)
Men i aften er nuet en fest / Og vi fester med nuet som gæst / Jeg satser det hele hvis du / Lover mig sangene rimer på kærlighed – (fra ”Ved floden”)
Det bare tre smukke velskrevne eksempler fra syv sange – der i løbet af små 29 minutter overbeviser om – om at poesien trives bedst når der både er beat i brystet – og ord på spil i et musikalsk udsyn, der inviterer både stemninger fra rock, pop, folk og beat ind undervejs.
”Tusind digte” og ”Vinterbænk” er nærmest florlette og blidt dansende i deres forførende fremkommelighed. De suser sanseligt afsted og beruser – og giver nok engang anledning til at huske på at vi skal glæde os over, hvor mange på den danske musikscene, som C.V. Jørgensen har skænket noget brændstof og inspiration.
Det er svært at blive træt af ”Dage”. Der er selvfølgelig heller ikke så meget at blive træt af. Syv velskabte kondenserede numre – er da måske et eller to i underkanten. Men hellere kvalitet end kvantitet, og på det parameter er ”Dage” rent faktisk nærmest perfektionistisk vellykket.
Og hvis et up-poppende nummer som ”Beat i brystet” ikke formår at sætte landsdækkende spor hos den brede musik interesserede befolkning – så er det helt sikkert ikke Butzback, der er noget galt med – så er det blandt andet hele Danmarks Radio, der er noget galt med!
