CANNONBALL – 1 dags festival, Næstved – 21.05.22

Demtones 2022 Fotograf Henrik Hildebrandt (3)

Fotograf: Henrik Hildebrandt

”God begyndelse føltes som starten på noget større”

Lørdag blev Danmarks nye rockfestival – Cannonball – skudt effektivt i gang i Rådmandshaven i Næstved. Omkring 1.000 besøgende i alle aldre, fik hvad de var blevet lovet – fuldfed rock, fadølsfest og frihed – fordelt over 12 timer på det skønne grønne område, der emmede af liv og leben rundt omkring på pladsen.

Side 33 havde Belinda og Henrik Hildebrandt på pladsen, da det hele toppede i aftentimerne. Først ved hjælp af de altid træfsikre The Sandmen, der blev efterfulgt af et af programmets store positive overraskelser – svenske Demtones på den lille scene.

Demtones bredt orienterede rock, med fede riff og en bevægelig bund, var som skabt til fest og farver, og kom i den grad ud over scenen – ja, endda i helt bogstavelig stand. Undervejs blev de gæstet af Frederik Schnoor, der udover at være en af de tre arrangører, til daglig gør sig som sanger og guitarist i Freddy & The Phantoms. Det slog gnister, og gjorde indtryk på et publikum, der var helt og aldeles klar på at blive væltet omkuld af det uventede.

D-A-D lukkede og slukkede med den slags sæt, der gjorde at tiden fløj af sted i en blanding af at været godt underholdt og fuldt ud overdraget til rockens sande rus og sus. Der var ingen overraskelser på sætlisten, men et nyt sceneshow, blandt andet med Laust Sonne på trommer, placeret midt i en karrusel. Jo tak, det var et ægte rockcirkus, der her kom til byen – og sejrede.

Meget symptomatisk, for ligesom det for D-A-D blot var første tur i manegen, inden de i ind- og udland giver omkring 30 koncerter i løbet af sommeren, så vil Cannonball med garanti også være en karrusel, der bliver ved med at dreje.

Det hele emmede at en festival, der er skabt af rockfans, for rockfans – og heldigvis er det allerede meldt ud fra de private arrangører Michael H. Andersen, Erling Daell og Frederik Schnoor, at festivalen er tilbage igen næste år og med endnu større ambitioner.

Kanon. That’s the spirit! – og hvem hvem ved, måske vi kunne være heldige at f.eks. The Georgia Thunderbolts (US), Thundermother (S) eller Dare (UK) sniger sig med på programmet næste år.

Næver’mind, nu blev det ihvertfald slået fast, at det sagtens både kan rocke og rykke for alvor og for hyggens skyld i Næstved.

BILLEDSERIE af HENRIK HILDEBRANDT

Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.