Hvis ikke man vidste det i forvejen, så ville man i løbet af de 5 numre og godt 20 minutter, som denne debut EP beriger med, ikke skænke det bare en enkelt tanke, at Capitals ‘blot’ er endnu et ægte ”made in Denmark” kvalitetsprodukt. De har en ubesværet og besnærende international sound, og i forsanger Kenneth Nefling – et af den slags trumfkort, der tager stik hjem uanset hvilken musikalsk retning at Capitals sender deres hele vejen igennem nydelsesfulde numre ud i.
Overordnet leverer Capitals solid velspillet og velproduceret pop/rock – men undervejs stikker de heldigvis i flere retninger, uden at det dog stikker helt af. De har tydeligvis valgt en fælles og driftssikker retning. For nok er Capitals lyden af både party, promiller, paradokser og hovedstadspuls – men det er de pæne drenge der her er sendt i byen. Og hvem siger, at det ikke også kan være pænt cool og sejt at være det!?
Hvis du syntes du har hørt stemmen i Capitals før, så er det nok fordi du har lagt ører til den helt igennem fantastiske sanger og sangskriver The Victim alias Kenneth Nefling, der har udsendt to EP’er som The Victim. I forhold til The Victim er der skruet noget ned for melankolien og den følelsesfyldte indadvendte folk feeling. Kærligheden som utømmeligt tema er stadig omdrejningspunktet i disse sange, som er skabt af bandet i fællesskab. Udover Kenneth Nefling består Capitals af brødrene Jakob Woo Slavensky og Kristján Hyun Slavensky på henholdsvis bas og trommer.
De er med til at give lydbilledet mangfoldighed, fylde og liv – ikke mindst på den nærmest mageløst vellykkede ”4am”, som godt kunne lyde som resultatet af en sangskriver-session med Bruce Springsteen og Ed Sheeran i hovedrollerne. Et af den slags pop/rock numre, der tager én med fra første gang tonerne rammer øregangene, og har potentiale til at blive et af årets absolut bedste ’bil-turs’ numre om du så kører på E45, Eyde Highway, Stelviopasset, U.S. Route 61 eller på Holbæk Motorvejen.
Skal BILTEMA bruge en god ny sang til deres TV-reklamer er der generelt godt stof at vælge imellem blandt de fem numre. Det er numre, som er værd at tage med på tur. Også åbningsnummeret ”Flatline” og ”Walk Away” er pop/rock af den forførende slags, som har gjort et band som The Killers til et langtidsholdbart verdensnavn. Begge numre, der udvider en velkendt pop/rock skabelon med både luftige og liflige lag i produktionen – ikke mindst lidt britisk højlandsstemning i ”Flatline” og nogle sindrige synth-flader i ”Walk Away”. Det er bare at konstatere at det fungerer, og det giver indtrykket af en helhedsoplevelse.
At Capitals også formår at løfte den helt store popsang – er ”Here comes the night” et karakterfuldt eksempel på. Et nummer båret af en veltrimmet vokal i front – og en mildt sagt effektiv melodisk tæft omkring selve sangskrivningen. Bemærk det nærmest eksplosivt effektive omkvæd – der rummer alle kvaliteter til at blive inddraget på enhver streaming spilleliste eller radiostation, med flair for at spotte det næste store HIT.
Capitals slutter af i en helt anden boldgade på det smukke og tilbagelænede – ”Let’s Talk It Out” – der indledningsvis blot er bygget op med bas, og keys inden den efter to minutter går op i tempo – og foldes ud, som et af den slags stemningsfulde folk-rock farvede eventyr, som også Jonah Blacksmith, så betagende evner at spille sig helt ud med. Det hele afsluttende med en atmosfærisk og frit svævende guitarsolo, der sender denne anmelder afsted til et drømmeland, der meget gerne vil fyldes af meget mere musik fra Capitals.
Foreløbig er denne EP en nærmest perfekt start på karrieren og et bevis på at tålmodighed til tider belønnes. De har brugt mere end 3 år på at få defineret deres udtryk og lyd – og den tid er brugt ultimativt godt. Især hvis de allerede har yderligere fem numre liggende klar af samme kaliber, så de inden årets udgang kan præsentere et komplet – og forhåbentligt ligeså kompromisløst – samlet debutalbum.
