CARSON McHONE – Bartof Station – 12.05.19

Carson_McHone_Bartof-Station (11)

Fotograf: Brian Selander

”Autentisk Austin sangskriver spillede med åbne kort og gemte masser af esser i ærmet”

Carson McHone begyndte allerede i de tidligere teenage år at skrive sange, og fra hun var 16-17 år fik hun lusket sig ind på diverse små spillesteder og musikbarer rundt om på hjemegnen i Austin for at præsentere hendes numre live.

Hun er således en artist, der har taget den lange og hårde vej – og som derfor skriver sine sange baseret på et levet liv, hvor modgang og modstand også er en naturlig del af verdensbilledet.

Stilmæssig kan hun minde lidt om Margo Price, der også veksler mellem pure country, roots, rock og et mere klassisk singer-songwriter udtryk. Hun har dog ikke samme power og udstråling på en scene, som Margo Price. Til gengæld sætter hun et mere intenst og stærkt nærværende aftryk i hendes sange, der tydeligvis ikke bare leveres med vanens magt.  

På hendes seneste – og det andet – album ”Carousel” er lyden mere pæn og nydelig end den hun præsenterer med sit band (trommeslager, bassist og guitarist) – denne dejlige aften, på et omtrent halvfyldt spillested, som med sin personlige og originale indretning nok engang imponerede nye førstegangs optrædende kunstnere. Stedet emmer simpelthen af hygge og god stemning, og måske derfor er det altid et lydhørt og nysgerrigt publikum, der er til stede.

De bliver denne søndag aften forkælet med lidt over 1½ times musik – fordelt på 18 numre – hvoraf hovedparten naturligvis er fra ”Carousel”.  Af numre hentet derfra var det især en forrygende tempo skiftende bar-country udgave af ”Good Time Daddy Blues”, der efterlod sig markante spor på øregangene, ligesom ”Dram Shop Gal” i særlig grad gjorde det. Et nummer, hvor Carson McHone, viste at hun også kan håndtere mundharmonika, og at hun i øvrigt evner at skrive sange, der rummer en billedrig stemning, der er som vokset ud af støvskyerne fra Springsteen og Dylan. Helt og aldeles hårrejsende smukt blev det i ”How ’Bout It”, der åbnede andet sæt og i aftenens sidste nummer – den noget alternative kærlighedssang ”Spider Song”, som blev leveret helt solo.

Ind imellem disse sange præsenterede hun også nogle helt nye sange, som rent faktisk gav fornemmelsen af at hendes formkurve, som sangskriver og arrangør, kun er direkte opadgående.  ”You Don’t Answer When I Call” og ”Sweet Magnolia” var numre der i første sæt glimrede i spændingsfeltet mellem roots og country, og begge var krydret med den sprødeste og mest smagfulde guitarlyd fra guitarist Andy Biunculli.

I andet sæt var det den energiske country-rocker ”Hawks Don’t Share”, der åbnede begejstringen på vid gab, ligesom det smukt opbyggelige ”Trim the Rose” gjorde det. Ind i mellem de to numre fortolkede hun på mest ærefulde måde den fantastiske Teddy Thompson og hans ”Down Low” fra cover albummet ”Upfront and Down Low”. For som hun bemærkede ”It’s damn Ballsy to put one of your own numbers on a cover album”.

Men McHone kan nu selv være “damn ballsy” – for hendes første optræden her til lands var i den grand en mere end bestået ”manddomsprøve”, der allerede har givet en stor appetit efter et gensyn.      

Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

  • Kun kr. 33 pr. dag for en reklameplads her på siden!

  • Scroll til toppen

    Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.