Sidst Chris Shiflett var på en scene i Danmark var det på Orange til Roskilde Festival 2017. Her gav han som lead guitarist i Foo Fighters – foran cirka 100.000 mennesker – et kontant svar på hvorfor ROCK stadig har sin relevans i dette århundrede.
Som solist er Chris Shiflett hoppet på country-rock toget, dog stadig med vægten lagt på rock. Der ikke meget halm under støvlerne her.
Han er ikke noget stor sanger – men en habil en af slagsen – og han skriver nogle ganske glimrende sange om løst og fast. 16 stk. fik vi hørt på 72 minutter – heraf en del fra hans kommende album ” Hard Lessons”, der udkommer den 14.06.19. Det tegner godt.
Det var tydeligt at han nød at stå på en så lille klub scene, som den han her stod på i underetagen af Pumpehuset. Der skal åbenbart mere til at trække folk ind til country-rock i hovedstaden – for der var kun lidt over halvt fyldt – og det endda med hjælp fra mange glade svenskere. Dem der var, gav til gengæld en respons og et modspil, som gjorde at hovedpersonen virkede reelt overvældet over at man kunne opleve en sådan stemning, en helt almindelig tirsdag aften.
Flere sange fik gode anekdoter med på vejen – og med sangen ”This Ol’ World” gjorde han det også meget klart at Trump bestemt ikke var hans mand. Selv var han nu heller ikke bleg for en løgnehistorie eller to med glimt i øjet i sin dialog med sit publikum. Han svingede godt med sit band – i sær med guitarist Brian Whelan – og leverede “Good Clean Family Entertainment” for folket.
En håndfuld numre gjorde i den grad en forskel. ”Sticks and Stones” i starten og så især den stribe af numre, der faldt sidst i sættet. Ikke mindst ”Liars Word” og ”Room 102” – var country-rock når det er bedst – med frisk Lynyrd Skynryd og Bob Seger essens tilsat. Det rykkede ekstraordinært lækkert, og efterlod store smileys rundt omkring i ansigterne på de medlevende lyttere.
En hyldest til The Rolling Stones i form af nummeret ”Star Star” kunne med fordel være udeladt – men alt blev tilgivet med aftenens alt overstrålende højdepunkt – ”The Hardest Lessons” – der blev præsenteret, som det tætteste man kommer på et titelnummer til det kommende album. Her blev der skruet ekstra op for rocken – og den lange version blev krydret med skråsikre og gribende guitar soloer.
De sidste tre numre kunne ikke rigtigt matche denne fuldfede stribe numre, om end at aftenens afslutningsnummer ”West Coast Town” fuldt ud understregede at Shiflett altså er meget mere end en hyggelig hobby country-rocker.
Inden da havde danske The Consolation varmet op – godt nok kun i 29 minutter. Men de fik spillet seks forskelligfarvede numre, der viste deres pænt høje niveau indenfor genren – og hvis ikke den afsluttende perlerække ”The Ballad Of Cherokee Bill”, ”Portland Girl” og ”White Jackalope” gav nye fans blandt de tilstedeværende, så skal der vist en helt ny skala til på kræsenhedsbarometret.
