”Lidt svært nyt navn – men let at holde af” skrev vi om Cichosz i en omtale af de første par singler, der blev udsendt i første halvdel af 2019. Og her næsten to år senere kan vi efter at have haft hendes debutalbum ”Morgenfruen” i fulde omdrejninger via en af de blot 200 vinyler, der er trykt på Nordsø Records blot konstatere, at det udsagn holder.
Hun har en blød, sikker, inderlig og behagelig vokal, der måske ikke er særegen som f.eks. Annika Aakjær og Katinka Bjerregaard, men rummer rigelig med personlighed til aldrig at blive uinteressant. En stemme som indtil nu primært har været brugt som korsanger for f.eks. Humørekspressen, Burhan G, Søs Fenger og Rasmus Walter.
Musikalsk lægger albummet sig nysgerrigt i en lydkulisse som fans af Marie Key og Mathilde Falch nok skulle give noget opmærksomhed. Det er ganske flot produceret spillet og mixet af Mads Andersen – der selv har spillet med en bred vifte af gode folk som Claus Hempler, Alberte Winding, Mouritz/Hørslev, Mike Andersen, Signe Svendsen – og Marie Key.
37-år skulle hun blive – Christina Cichosz [si’kos] – før at debutalbummet kom til verden. En sen alder vil mange nok mene i en for evig ungdomsfikseret musikkultur. Cichosz gør det dog til hendes fordel med tekster, der tager udgangspunkt lige præcis derfra, hvor hun står i livet. Der hvor der både kan være et brændende livsmod, et buldrende mismod, medvinde af mulig magi , duften af dræbte drømme og en sær og svær jagt på den næsten ubeskrivelige ægte kærlighed, der det ene øjeblik mærkes blidt berusende og det næste som et cirkustelt uden serviceaftale.
”Morgenfruen” skulle være landet sidste år, men blev som så meget andet udskudt pga. den kollektive Corona nedtur, og i stedet har hele seks singler set den digitale verden inden albummet nu endelig er ude.
Hvis har du fulgt med undervejs, så er det derfor kun numrene ”Indtil da” og ”Toldfri drømme” der er helt nye. Gode numre – men ikke nogen der gør at man tænker, at det bedste blev gemt til sidst. Dertil er numre som ”Cirkus” og ”Serviceaftalen” og ”Bare et glas mer’” simpelthen for slidstærke og langtidsholdbare.
”Toldfri drømme” skiller sig dog glædeligt ud med en sort/hvid og filmisk cabaret agtig stemning, der er så old-school, at det føles helt nyt her i 2021, hvor færre og færre nok vil kende til tonerne af f.eks. Liva Weel. ”Indtil da” er derimod en meget mere moderne – beats baseret – inde-pop sang, der stemningsfyldt opbygges inden et mindre eksplosivt klimaks, der klædeligt også viser nye facetter på den vokale palet.
Et nummer som ”Troløs og grådig” understreger, at der hellere arbejdes med de legende lag, sjove lydklip og formende lyde – fremfor at gå efter et poleret og strømlinet radiohit. Det tjener respekt, ikke mindst fordi det ikke forstyrrer det samlede billede.
Otte numre på cirka 27 minutter er nok til at overbevise om at Christina Cichosz har set rigtigt i at springe ud, som soloartist – som en late-blommer med noget på hjerte.
Samlet hørt fremstår singlerne reelt stærkere pakket ind i album format, forbi der rent faktisk fornemmes en rød tråd. Sammenhængskraften i tekst og musik bliver mere tydelig, og man får lyst til at tage del i jagten på at vi alle – hver i sær – bør holde grebet om livet ved at holde håbet tændt – uanset om man er på en dårlig date eller i Daglig Brugsen, eller om man er på vildspor på en villavej eller sidder fast i værtshusets trygge tåger.
Den sidste ramme foldes berusende ud på ”Bare et glas mér” – der med lyden af violin og fugleføjt – musikalsk rummer alt den friske luft, som et brunt værtshus ikke har – og deler alle de modsat rettede følelser, som tvivlen og troen vel altid rummer – med eller uden procenter i blodet.
I den digitale udgave af ”Morgenfruen” gives der endda en ekstra omgang i form af en ”Bodega-version” af nummeret. Her serveres den i en mere enkel – og rytmisk taktfuld version, med mere storbystemning over sig. Noget der i den grad kalder på tørsten efter at komme ud og høre nummeret live.
