Da første singlen – ”All Through You” – om et inspirerende møde med Stevie Wonder – blev udsendt skrev vi bl.a.:
”Kald det jazz, pop, soul – kald det hvad I vil – det er internationalt niveau – og har en bred og tværgående appeal”.
I dag udkommer albummet med 10 numre, der alle de tager udspring i personlige historier eller oplevelser.
Vi har ikke fundet anledning til at ændre vores tidligere udsagn. Niveauet holder rent faktisk hele vejen igennem. Men ret skal være ret. Man skal ikke være skræmt af en tur rundt i Jazzland, for det er trods alt her af den musikalske hovedåre skal findes.
Grundstenen på albummet er hovedpersonen selv – og manden i hendes liv – trommeslageren Niclas Campagnol. De er bosiddende i Danmark, med har deres baggrund i henholdsvis Ungarn/Sverige og Sverige. Claudia har selv produceret, hun synger, hun håndterer keys, og hun spiller bas.
På en enkelt nummer ”Conquer the World” overlader de dog bas og trommer til et par kapaciteter ud over det sædvanlige. Selveste Jimmy Haslip (Yellowjackets, Michael Franks, Michael Landau m.fl.) og Vinnie Colaiuta (Michael McDonald. Melody Gardot, Madeleine Peyroux o.m.a.) overtager bas og trommer.
Og at der er mindst lige så meget af gavn, som navn, høres fra første slag og anslag. Et tykt lag attitude, en funky fornemmelse og ikke mindst en slående sammenhængskraft til et nummer, der i bund og grund – ligesom resten af albummets numre – er gennemtænkt og rasende godt håndværk.
Der er andre gæster på albummet, der lyser op. F.eks. den herboende Eliel Lazo på percussion på ”Z-song”, der i noterne beskrives som det første nummer, hvor hun selv står for alt fra A til Z. Og skal det bedømmes som en svendeprøve, så består hun med topkarakter. Der er flow, der er svævende elementer, og ikke mindst en skøn latin feeling over nummeret. Samtidig er det smooth – uden at blive for sødt. Simpelthen en lækkerbisken af en lytteoplevelse.
Og sådan er det generelt hele vejen igennem i de 40 minutter albummet spiller sig ud på. Der balanceres elegant imellem det rytmiske, det afdæmpede, og det sjæl- og tempofyldte. Blær behøves ikke – bruges ikke. Når f.eks. Carl Mörner Ringström leverer en intensiv guitar solo i ”Don’t Let It Die” – så får den lige præcis den plads den skal have. Hverken mere eller mindre. Se det er klasse. Det er musik!
Som med det meste af andet langtidsholdbart åbner albummet sig over tid. Det skyldes ikke mindst de mange lag og musikalsk omfavnende variationer i musikken. Det vil derfor ikke yde albummet retfærdighed blot at placere det under ”vokal-jazz”.
Men at Claudia Campagnol synger for fedt, er der nu ingen tvivl om. Hun har en varmblodig og legesyg vokal – fuld af sjæl, dynamik og delikatesse – og bruger den kløgtigt som indgangsnøglen til at præsentere musik, der ifølge de udførlige cover noter – i den grad er hendes helt eget soundtrack til et langt liv med musik.
Endelig har det i en alder af 32-år resulteret i et debutalbum. . Giv det tid – og du har et god bud på en ny-klassiker i din musiksamling.
