Jeg er ikke hard core fan af den amerikanske singer-songwriter Courtney Marie Andrews, men siden hendes sang “May Your Kindness Remain” – fra albummet af samme navn – dukkede op på en af de der lister med årets bedste sange tilbage i 2018, har jeg holdt lidt øje med hende.
Det var en virkelig dejlig aften i Lille Vega. Jeg holder utrolig meget af den slags oplevelse, hvor en kunstner stiller sig op med en guitar eller anden helt enkel iscenesættelse, og bare byder på sine sange i deres enkleste form.
Hvis jeg skal være ærlig, synes jeg tit der er kompromisser forbundet med band koncerter. Enten er der noget med lyden, oftest inden for “genren”, man kan ikke høre vokalen/teksterne eller stortromme og bas fylder det hele. Det kan også være det bare er mega højt, og for visse indiebands kan det hænde at bandet ikke kan løfte deres sange live, fordi de nærmest ikke kan hverken synge eller spille.
Alt det slipper man for sådan en aften, når formatet “bare” er guitar og vokal. Man har fuldstændig musikalsk udsyn til sangene, og det er næsten altid det jeg er kommet for. Courtney Marie Andrews har tætte relationer til country scenen, men er ikke en ‘full blown country girl’. Hendes utrolig velfungerende sopran er lys og slank, tænk en ung Joni Mitchell, men med country twang.
Dertil kommer, at Andrews virkelig er en fremragende guitarist. Varierende open tunings betød, at en relativt stor bred lyd flød fra en “lille” guitar. I de små mellem stykker i sangene formåede hun at variere og spille “rundt om”, ligesom hendes timing var stensikker og solid. Man savnede ikke noget, hun kunne fuldt ud løfte sine egne sange.
Andrews spillede 16 sange ca. ligeligt fordelt fra hendes 3 seneste album. Og vi fik også en fin ny sang. Hun introducerede de fleste sange med korte, men ikke overdrevent private oplæg, der på den anden side var lige personlige nok til, at vi følte os set og inviteret inden for.
Teksterne er ikke voldsomt spændende, da stort set alle, på den ene eller anden måde, handler om en kærlighed hun har forladt eller bare lagt bag sig. Der er det der lille vemod i dem alle, og de synes på en eller anden måde at formidle følgende scenarie: du var; Someone that I used to know, Jeg savner dig lidt, når jeg nu lige sidder her og tænker på det, som vi havde. Men hey jeg skulle jo videre….
Hendes bedste album til dato er stadig “May Your Kindness Remain” fra 2018, men der er også fine elementer på hendes 2020 album “Old Flowers”. Det der trækker lidt ned på det, er de mange klaver numre, for hun er langt fra så god en pianist som guitarist. Til koncerten nøjedes hun med 2 klaver-sange, og det vil jeg mene var et godt valg.
Hvis I får lyst til lige at tjekke hende ud så læg sangene “Irene” og “May Your Kindness Remain” i jeres loop.
