I disse dage skulle Nordic Noise festival have været afviklet i Amager Bio med blandt andet LIVE verdenspremiere på Michael Denner’s (King Diamond, Mercyful Fate m.fl) anbefalesværdige nye band Denners Inferno.
Men som følge af forsamlingsforbuddet er festivalen aflyst, og udskudt til næste år, hvor den vil blive afviklet den 07,-08. maj. Programmet er stadig uafklaret. Billetter købt til i år kan beholdes hvis man ønsker at være sikker på adgang, og på at støtte festivalen i en svær tid, for billetten vil selvfølgelig være gyldigt til næste års festival.
Til gengæld er det klart, at folkene bag Nordic Noise ikke sidder tilbage, og tørre øjnene og spiser tudekids, mens de headbanger til hjemlig uhygge. De stabler da bare – på blot et par dage – verdens vel nok første verdens første 2-dages heavy rock live-stream festival, og hyrer otte danske band, som nok ved hvordan man spiller op – og ikke mindst ud – til et sultent rockpublikum ude bag skærmene.
Streaming af ”Nordic Noise 2020: Streaming for Vengeance” foregår på https://www.facebook.com/Nordicnoisefestival/ . Selve optagelsen foregår fra én lokation i Jylland (Black Box Live i Videbæk) og én på Sjælland (Karosserifabrikken i Helsingør). To bands spiller live i hver sin landsdel hver dag, og altså i alt 8 bands i alt. Alt bliver professionelt live-streamet med flere kameravinkler og optaget med det bedste audio udstyr, så seerne er garanteret en topprofessionel oplevelse der kan matche det bedste indenfor formatet. Programmet er som følger :
Fredag 8 maj 2020
22:00 – 22:45 Boys From Heaven
21:00 – 21:45 Killing
20:00 – 20:45 Chronicle
19:00 – 19:45 AnoxiA
Lørdag 9 maj 2020
22:00 – 22:45 I’LL BE DAMNED
21:00 – 21:45 Black Oak County
20:00 – 20:45 Freddy And The Phantoms
19:00 – 19:45 Justify Rebellion
Koncerterne er gratis, men arrangørerne vil gerne appellere til forståelsen af vigtigheden af musik har en værdi. De vil derfor naturligvis værdsætte at der støttes op om både de optrædende artister og festivalen, så alle donationer overført til Mobilepay nr. 70033 (Target Group) modtages med kyshånd og vil lande et tørt sted.
Michael H. Andersen, Nordic Noise bagmand fra Target Group udtaler:
”For det lille musikselskab på Vesterbro er det her noget der skaber sindsyg god energi på kontoret. Det er sjovt og spændende at være first movers om et helt nyt format. Jeg kan stadig ikke komme i tanke om andre der har lavet en 2-dages heavy rock live-stream festival på to venues i hver sin ende af et land med 8 bands! og JA, musik skal IKKE være gratis, men vi bliver alle nødt til at prøve nye formater af i disse tider istedet for blot at vente på hjælpepakker og sympati. Hvis du vil støtte op om dansk rock og metal, så støt op om ”Nordic Noise 2020: Streaming for Vengeance”