Det ER en aldeles bedårende varieté-forestilling, idé-kvinden Caroline Henderson, instruktøren Rolf Heim , manuskriptforfatter Flemming Clem, og kapelmester Nikolaj Hess har flettet sammen, som en hyldest til Tivolis Glassal og et udsnit af de divaer, divaer med stort D. Divaer, der gennem de sidste knap 100 år har optrådte i Tivolis smukkeste sal: Josephine Baker, Marlene Dietrich, Ella Fitzgerald, Eartha Ritt, Sarah Vaughan, Monica Zetterlund, Rosemary Clooney og Birgit Brüel.
Birgit Brüel, som man nok skal være over 60, eller i hvert fald 50 for at kende. Kaya Brüel, der synger med i “Divaer I Glas” er Birgit Brüels barnebarn og synger i varietéen den sang, mormor Birgit vandt det danske melodigrandprix med i 1965 ”For Din Skyld”. Èt af mange højdepunkter og en velplaceret cadeau til en stor, men nu halvglemt dansk jazzsangerinde, som jeg ærlig talt ikke ved, om hun rent faktisk nogensinde sang i Glassalen.
Men ”For Din Skyld” havde tekst af PH, Poul Henningsen, der var arkitekt på den genopførte glassal, vi kender nu, efter at den oprindelige var blevet schalburgteret under besættelsen. PH, spillet af skuespilleren, Carsten Svendsen, er osse med i Diva-varietéen, hvor Svendsens væsentligste rolle dog er at agere, entertaineren/sangeren/Glassalen-konferenciéren, Preben Uglebjerg. Godt at blive mindet om Uglebjerg. Et andet højdepunkt i ”Divaer I Glas” er nemlig et ret vildt og fedt arrangement af sommeren 1967-kæmpehittet ”Gyngerne Og Karrusellerne”. Uglebjerg døde, tragisk i en bilulykke, maj 1968. På vej hjem fra at have optrådt i Glassalen.
Og divaerne: Den tredje diva i Glassalen-varietéen, er skuespillerinden Birgitte Hjort Sørensen, hvis gennemgående rolle er at spille historiens nok største diva, Marlene Dietrich. Den rolle spiller Hjort Sørensen til UG, hun har også et enkelt sangnummer, som hun slipper udmærket fra, men det er naturligvis de “rigtige” sangerinder, Caroline Henderson og Kaya Brüel, der bærer ”Divaer I Glas” vokalt.
Allerbedst, Caroline Henderson i slutningen af varietéen i sin hyldest til Josephine Baker, hende med bananskørtet. Henderson refererer bl.a. til en Josephine Baker-anmeldelse i Jyllands-Posten fra 1928 under overskriften, “Niggertøs”. Det minder om noget, der kunne stå på en moderne, fremmedhadende Facebook-side, hvad JyllandsPost-anmelderen skrev for 91 år siden. Anmelderen skrev at han ækledes ved at se:
“Den lange, smalle Skikkelse vrikke, sprælle, kure hen ad Gulvet, jonglere med Arme og Ben, at se det abeagtige Ansigt med den store tyklæbede mund vrænge, at se de stereotype Neger-Step og groteske Bevægelser, at se det uskjønne Hoved, der på grund af det klistrede korte Haar har en vis Lighed med en Sælhund, at se det store hvide Gebis”
”Divaer I Glas” er rasende god underholdning med fantastiske kostumer og dejlige dansere, Caroline Hendersons Josephine Baker-hyldest gør varietéen til nærværende, vedkommende, aktuel underholdning. Pointen osse præcist sat på plads ved, at Henderson efter at have hyldet Josephine Baker i ord, bryder ud i en hjerteskærende, bevægende version af Nina Simones ”Four Women”. Nina Simone i øvrigt, sniger sig velfortjent via ”Four Women” ind i divaselskabet, selvom hun vist aldrig sang i Glassalen.
Sidste begejstrede ord herfra går til drengene bag divaerne, orkestret med pianisten, Nikolaj Hess i spidsen, der varietéen igennem imponerer i fede arrangementer af de kendte diva-sange. De kan både spille med fuldt skrald på og nænsomt få tonerne til at smyge sig sensuelt omkring de dejlige divaers sang. Jeg oplevede én af Caroline Hendersons koncerter i vinter med Bo Kasper og mener at kunne genkende og høre, at det var samme besætning i “Divaer I Glas”, som med Kaspers og Henderson. Super-besætning!
Forestillingen kører i Tivoli frem til den 12.09. Anbefales uden forbehold.
