Af Claus Vittus
Det er mildest talt en meget skarp journalistisk vinkel at lave en hel dokumentarfilm om bare en sang. Sangen er Hallelujah af Leonard Cohen. En stor sang af en legendarisk sangskriver med en spændende historie. Og en sang, som mange har et forhold til.
Men alligevel – en næsten to timer lang film om bare en sang.
Jeg kan afsløre at det lykkes alligevel. Selvom jeg dog blev lidt træt af sangen undervejs, men det vender jeg tilbage til.
Hallelujah er en sang med mange facetter. Forskellige sangere synger også forskellige vers, da Cohen har skrevet et utal af vers til sangen – i filmen nævnes helt op til 180 forskellige vers. Cohen har også sunget forskellige versioner igennem sin karriere.
Hallelujah ligner i udgangspunkt en salme – en kristen religiøs sang, der lovpriser Gud – og allerede i anden sætning nævnes David, som angiveligt har skrevet de fleste salmer i Salmernes Bog i Biblen. Han kan spille så magisk på sit strengeinstrument at selv Gud henrykkes, siger Cohen i teksten.
Cohen forsætter sin inspiration fra Biblen i næste vers, hvor han lader hovedpersonen (en mand) se en badende skønhed, som han lader sig forføre af.
Ligesom Kong David i Det Gamle Testamente bliver forelsket i Batseba, som han også ser bade.
Her bliver sangen Hallelujah til et mere opdateret sadomasochistisk parforholdsdrama, dog stadig med en bibelsk reference til sagnet om Samson og Delilah : ”She tied you to her kitchenchair, she broke your throne and cut your hair. And from your lips she drew the hallelujah”
Denne sætning bliver dog pillet ud af sangen i nogle af versionerne. F.eks. i animationsfilmen ”Shrek” i 2001, da det vers ikke blev betragtet som ’familie-egnet’. Shrek-versionen er i filmen lavet af John Cale, men på soundtracket er det Rufus Wainwright med det ’frække’ vers inkluderet.
Heller ikke verset, hvor Cohen beskriver et kærlighedsliv, der er ved at tabe erotikken på gulvet, er med:
Well, there was a time
when you let me know
What’s really going on below
But now you never show
it to me do you?
I remember when I moved in you
And the holy dove was moving too
And every breath we drew was Hallelujah
Sangen bliver igennem filmen vendt og drejet og vurderet og kommenteret af mange forskellige musikere og musikfolk, hvor af de mest markante er journalisten Larry ”Ratso” Sloman fra musikmagasinet Rolling Stone, som har interviewet Cohen adskillige gange – første gang i 1974. Ratsos interviews er gennemgående i filmen.
Da Cohen selv bliver spurgt (adskillige gange) om hvor inspirationen til sangen kommer fra siger han: “If I knew where songs came from, I would go there more often.”
Masser af gode sidehistorier
Dokumentarfilmen begynder med den sidste live-udgave af sangen før Leonard Cohens død. Cohen knæler ned og synger omkvædet Halleluja. Herfra fortælles så Cohens egen historie i velvalgte arkivklip fra hans første optrædener med Judy Collins, succes i Europa, men manglende hits i USA, som ledte til at pladeselskabet satte ham sammen med den utilregnelige tidligere stjerneproducer Phil Spector. Pladen der kom ud af det var ”Death of a Ladies Man”, som Cohen undsiger i filmen.
Nogle år efter er det hans amerikanske pladeselskab, der undsiger Cohen og hans plade ”Various Positions” hvor sangen Hallelujah er med på. Pladen udgives kun i Europa. Historien fortælles i filmen primært igennem nye interviews med produceren John Lissauer og Larry Sloman kombineret med arkivklip. På den måde folder filmen mange sidehistorier ud om de enkelte albums, om musikbranchen, om de enkelte kunstnere f.eks. John Cale, Jeff Buckley og om Leonard Cohens evige kamp mellem et popstjerneliv, sit kærlighedsliv og søgen efter spiritualitet. I filmen foldes det flot ud af hans veninde og fotograf Dominique Issermann, musikeren Judy Collins og korsanger Sharon Robinson, der både turnerede med Cohen fra 1979 og var medforfatter, producer og arrangør af hans musik på flere album.
Samtidigt er der montager af bl.a. det utal af versioner af Hallelujah, som især efter Shrek-filmen dukker op i talentshows over hele verden. Her blev mit bæger fyldt op af sangen. Så meget at det flød over. X-factor, Britains Got Talent, The Voice. Alle forsøger de at fylde sjæl I sang, men ofte dræner de selvsamme for alt liv.
Heldigvis er der også collager af Cohens mange live-udgaver i den seneste tid af hans liv. Efter at han som 73-årig begyndte at turnere igen efter at være blevet frarøvet sin formue af sin manager.
Dokumentarfilmen holder en flot filmisk zoom mellem nærbilleder af sangen Halleluja og totalbilleder af den fantastiske historie om Cohens karriere, der bølger op og ned. Og sangen Hallelujah som er et af de flotteste eksempler på hans blanding af lyrik, stemningsbilleder, reportage og spiritualitet.
“You look around and see a world that cannot be made a sense of .
– Leonard Cohen i citat fra filmen
You either raise your fist or you say Hallelujah”
Filmen – der er har Dayna Goldfine og Daniel Geller som instruktører, er fokuseret på musikken og branchen og mindre på Cohens kærlighedsliv, som er rigeligt dækket i en af de andre skarpt vinklede dokumentarfilm om Cohen ”Marianne & Leonard – Words of Love”. Endnu en udmærket dokumentarfilm, som i skrivende stund stadig kan ses på DRs streaming-tjeneste.
’Hallelujah: Leonard Cohen, A Journey, A Song’ har premiere i flere danske biografer den 25. december. Herved anbefalet.
