Dr. Feelgood – Karosserifabrikken – 22.09.22

DSC_9177

Fotograf: Jørgen Henrik Nielsen.

”Forrygende og intens feel-good aften"

Tekst og foto af Jørgen Henrik Nielsen.

Hvis man er i tvivl om, hvad Rhythm & Blues er, så skal man bare lytte til et af de store britiske halvfjerdserbands, Dr Feelgood, som fredag spillede i Helsingør.

Det engelske 70’er blues, pub rock og R&B band, der blev dannet i Canvey Island Essex  gæstede i forbindelse med deres Europaturne Karosserifabrikken.  

Det blev en forrygende og intens koncert. Bandet har ingen oprindelige medlemmer tilbage, men de er fortsat et flittigt turnerende band, der kommer verden rundt med bagagen fuld af ægte spilleglæde og et sangkatalog, der rimer på ‘spar to’.

Bandets helt store gennembrud kom i 1976 med live albummet ’Stupidity’, som nåede helt til tops på den engelske albumliste. Den oprindelige forsanger Lee Brilleaux, døde af cancer i 1994. Fra tiden dengang er rytmesektionen Kevin Morris og Phil H. Mitchell stadig med. De har begge været en del af Dr. Feelgood siden 1983. Sangeren Robert Kane kom med i 1999, mens guitaristen Gordon Russell sidste år kom tilbage til gruppen efter mange års pause. Han var også en del af bandet i perioden 1983-89.  

Et veloplagt Dr. Feelgood begyndte i højeste gear med ’Drives me wild’ og en ægte blues klassiker ’No No Yakamo’ og fortsatte ellers med at gøre det, de gør bedst. Det bliver til et sæt blues-standarder og originaler, der ikke kun fremhæver lydene fra halvfjerdserne fra den legendariske Canvey Island gruppe, men de ser også længere tilbage i tid, hvor musikken har dets rødder, og det hele behandles med kærlighed og respekt.

Veteranernes åbningssalve efterfølges af rokkende udgaver fra deres kommende album, hvor de gyngende rytmer får den sidste del af publikum op fra sæderne.

Midt i koncerten får vi numre som ’Keep it undercover’, ’Back in the Night’, ’Roxette’ og ’Shutgun Blues’ og så det første store visitkort i form af ‘Milk and Alcohol’, deres højst placerede single og eneste britiske Top 10 hit. Det nummer kommer før de stødende rytmer i ‘Aligator’ fylder salen sammen med mundharpen fra sanger Robert Kane, der virkelig rammer ånden fra Lee Brilleaux i hver en scenebevægelse.

En række numre følger i blues groovet – bassen svinger, mundharpen træder frem og der krydres indimellem med slideguitar. Det er R&B, der vil noget, og publikum er ikke i tvivl. En forrygende R&B fest, hvor der ikke kun bliver vippet med foden.

Sættet slutter i et hæsblæsende tempo med covernummeret ‘Give me one more shot’. Bandet bukker og publikum reagerer med tordnende klapsalver.

To yderligere ekstra numre bliver det til, det første ‘Route 66’.  Dr. Feelgood forlader scenen og har efterladt deres solide aftryk af R&B, så alle i salen tager hjem med samme fornemmelse – All feels good!

EHDK

EHDK

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.