Kulturværftet i Helsingør holder liv i og holder til, i det gamle nedlagte skibsværft og afholder hvert år omkring 600 forskellige kulturarrangementer, herunder en række koncerter. Aftenens koncert i den store Hal 14 var med det amerikanske progressive metal band Dream Theater , der pladedebuterede i 1989 – og 10 år senere udgav genrehovedværket ”Metropolis, Pt. 2: Scenes From a Memory”.
Kulturværftet kunne næsten melde udsolgt, omkring 2000 mennesker var ankommet, heraf en del svenske fans, der havde taget den korte vej over Øresund.
Dream Theater gik på scenen præcis kl. 20 – men der skulle gå næsten 5 minutter før vi så bandet live. Først skulle vi igennem en noget kedsomlig og lang entre af bandet der bestod af James Lebrie (forsanger) John Petrucci (guitar) Jordan Rudess (keybord) John Myung (bas) og Mike Mangiri (trommer)
Men SÅ skete der noget. Der stod de så på en imponerede fed scene – bygget op i to etager – med et flot trommesæt også i to etager, der stod og så nærmest helt majestætisk ud midt på scenen. Uden et ord indtog Dream Theater så scenen og nu startede en mildest talt højeffektiv live koncert.
De lagde ud med seks nyere numre – heraf fire fra 2019 albummet ”Distance over time”. På storskærmen blev der vist meget vekslende hurtige billeder og rå stemninger, der forstærkede aftens performance yderligere. Som Dream Theater har for vane blev hvert eneste nummer leveret, som var det skabt til en evighed – med masser at plads til instrumental masterclass – særligt hvad angik guitar-og trommesoloer.
Trommeslageren Mike Mangini, der har lavet hele 5 verdensrekorder, som verdens hurtigste trommeslager beviste for os alle, at det er ikke noget man kommer sovende til. Det var svært at få øje på Mike Mangini imellem hans imponerede tromme arsenal – men det var bestemt ikke noget problem at høre ham og opleve en mand der i den grad var på stikkerne. Også Jordan Rudess på keyboard gav soloer, der blev leveret overbevisende og med fascinerende episk energi. Ingen kunne være i tvivl om det var et band, der teknisk set er bare er overlegen.
”Barstool Warrior” fra ”Distance over Time” var nok højdepunktet i første afdeling af koncerten. Et meget hæsblæsende og hårdtpumpet nummer, som publikum var helt med på, og de fleste skrålede med på teksten og havde en fest foran scenen.
Dream Theater lod musikken tale og det var ikke mange ord vi fik fra scenen. Bandet gik også fra scenen til pausen uden et eneste ord, hvilket efterlod publikum i et øjebliks forvirring om det nu også lige var pausetid eller blot et sceneskift. Langsomt sivede folk dog ud i andre dele af Kulturværftet for at ryge, stå i kø ved toiletterne, eller for at handle i Dream Theaters merchandise shop. Nogen valgte at hænge ud i baren, hvor denne udsendte fandt en plads og prøvede at indåndede stemningen fra publikum. Et publikum – primært mænd i alle aldre – der var meget selskabelige, snaksaglige og med fest humøret i top.
I første del af koncerten kom bandet aldrig rigtig tæt på publikum. Der manglede noget samhørighed, de spillede i deres egen verden og virkede reelt lidt for selvfede. Det var som om at der var en koncert kørende på scenen og så en anden koncert i salen. Men det fik Dream Theater lavet om på i anden del, der var en fuld opførelse af ”Metropolis, Pt. 2: Scenes From a Memory”, det værk, der ofte bliver placeret på lister over de bedste progrock-albums og de bedste koncept-albums nogensinde.
Nu kom det savnede nærvær. Dream Theater tog deres publikum med og løftede dem op, og forbindelsen og sammensmeltningen var en realitet. Der var fælles sang, og flere fantastiske lange soloer fra alle i bandet, og der var headbanging, her og der og alle vegne. Den mere afdæmpede ”The Spirit Carries On” blev leveret med en vokal præstation fra James Lebrie , som havde nerve og intensitet, og understregede at følsomhed og sjæl også er en faktor indenfor progressiv metal musik .. Wauu.. Hvem havde set det komme i dette hårdtslående sansebombardement.
Som nævnt er dette album et sandt værk. Men skulle jeg nævne et nummer mere der virkelig gjorde indtryk på alle, må det blive ”Home”. Den flotte tekst og en eminent fremførelse gav en helt kuldegys fremkaldende oplevelse.
Dream Theater er spillemænd til fingerspidserne, der igen leverede en maraton heavy live koncert, hvor der blevet givet fuld skrue i næsten 3 timer. Det var et velfornøjet og tilfreds publikum der forlod koncerten, både dem,der som jeg – så Dream for første gange og de mange der var inkarnerede Dream Theater fans, og havde set dem utallige gange før.
