Det var en kold og stormfuld nat, eller rettere en sjaskvåd og regnfuld fredag aften i Esbjerg, hvor dele af Vesterhavsbyens DSB-stationshal stod under vand, og det bare blev ved med at høvle ned, så det kneb med at tilbagelægge den korte vej fra stationen i Esbjerg til byens superb spillested Tobakken tørskoet.
Tøj og sko tørrede hurtigt inde i Tobakken-varmen og tørvejret, og straks aftenens band, importeret fra det solbeskinnede Californien Dustbowl Revival satte i med ”The Bands Don´t Do It”, glemte vi alt om våde sokker og vejr udenfor. Senere i Dustbowl Revivals første sæt fik vi en cover af Fleetwood Macs Rhiannon, så sexet sunget, som var det Stevie Nicks selv, af den ene af Dustbowlernes vokalister, Liz Beeble.
Bare for at antyde, ikke at Dustbowl Revival er et coverband, men at de syv californiere (der manglede en mandolinspiller, de plejer vist at være otte) spænder endog meget vidt i deres repertoire: Folk, funk, rock´n´roll, soul, bluegrass, you name it, Dustbowl Revival´s got it.
I 2016 og 17 var Dustbowl Revival på Tønder Festival (vedhæftede fotos er derfra – venligst udlånt af fotograf Madeleine Glindorf). Det havde tilsyneladende også hele det vestjyske publikum i Tobakken (undertegnende fraregnet) været. Ihvertfald var der ikke noget se’en an, vestjyderne og mig, skulle igennem, før Dustbowl var godkendt. OK, måskee publikum i første sæt var en kende afventende og ikke reagerede på opfordringer fra scenen til at være noget mere “sassy”, slå sig løs og ud på dansegulvet. Whatever, folk i Tønders opland har flere Dustbowl Revival-koncerter under bæltet end mig, men min førstegangsoplevelse kan ingen tage fra mig – F…, hvor var de fede, elsker et band, der som den naturligste ting i verden skifter genre, minder mig om, da jeg så Grateful Dead i Stakladen Århus, 1972 og på én aften var til både syrerock-koncert og røvballecountry…og en helt masse mellem syrerock og country.
Udover de to sangere i centrum, Liz Beeble og Z Lupetin, der også spiller hhv. ukulele og guitar, er det spillet mellem de to blæsere til venstre på scenen, Ulf Bjorlin, trombone og på trompet, Matt Rubin og så ude til højre, på en violin, der kan lyde som bl.a. et orgel, Connor Vance, der tiltrækker sig en del opmærksomhed med eminent call-responce-sammenspil. Og uden godt groovende bas, trommer, går det ikke, så cadeau også til trommeslager, Joshlyn Hermann og aftenens bassist, hun må enten være ny i band´et, eller på et afløserjob for James Klopfleisch.
Alt i alt, fornøjelig aften med Dustbowl Revival i Esbjerg, jeg måtte ud i den våde by og finde et tog tilbage til ventende pligt på Sjælland, da de havde spillet deres andet nummer ”Call My name” i andet sæt. ”Call My Name” er fra Dustbowl Revivals nyeste album fra for to år siden, et rigtig fedt album, meget i det soulede og funkede.
Kom snart tilbage Dustbowlers, udsigterne til nyt Dustbowl Revival-besøg i Danmark er ikke dårlige, de nød tydeligt at være blandt venner og kendere og ser ud til, som Dylan, at være på noget af en never-ending-tour, så hvis ikke i 2020, så 2021.