Endelig en god festival nyhed!

Kun for forrykte festival - Ole Toxværd - Beefeaters Freddy 2

Fotograf: Ole Toxværd

”Kun For Forrykte Festival 2021 gennemføres - men rykkes fra juni til august”

Ovenpå en succesfuld start i 2019 – havde både arrangører og publikum set frem til opfølgningen af denne unikke ny-hippiefestival på Falster, der kom i godt gang under mottoet “Musik, fred, kærlighed”. Men som alle andre måtte de aflyse i 2020 – men det lykkedes til gengæld helt ekstraordinært at rykke hele programmet – på nær The Zombies (UK)og ACHE (DK) til programmet i år 2021 – og i stedet blev Ten Years After (UK) tilføjet som hovednavn.

Men med planlagt afvikling allerede den 4–5. juni 2021 var regeringens udmeldinger her i starten af maj, bestemt hverken sød musik eller klar tale. Det var åbenlyst, at de store festivaller ikke kunne gennemføre på de betingelser, men hvad med de forholdsvis mange mindre festivaler med max. 2.000 deltagere? Retningslinjerne for dem var der ikke, så siden har festivalledelsen hos Kun for forrykte festival – med en kapacitet på omkring 1.000 publikummer, og et campingområde med plads til cirka 200, kæmpet i døgndrift for at søge svar – og forhåbentlig finde muligheder.

FOTO: Søren Schnoor

Og det hårde arbejde har sandelig båret frugt – festivallen gennemføres – men rykkes til dagene den 27. og 28. august, og igen er det lykkedes at flytte næsten det fulde program. Festivalen har i den forbindelse udsendt en pressemeddelelse, hvor blandt andet følgende fremgår :

Efter nøje overvejelser valgt vi at rykke festivalen til til den sidste weekend i august, for at sikre at publikum, musikere og leverandører kan få den bedst mulige festival-oplevelse. Det er lykkedes festivalen at rykke omtrent hele programmet inkl.. hovednavnet Ten Years After!

Festivalleder Frederik Schnoor udtaler.

“Regeringens forsinkede genåbningsplan samt de manglende retningslinjer, for festivaler selv af vores størrelse på under 2000 mennesker har gjort,  at vi har måttet tage denne beslutning for at sikre festivalens overlevelse i år. Med afvikling i august kan vi sikre at festivalen bliver så normal som muligt trods corona, og vi kan have et stående publikum med fri bevægelighed i 2 sektioner a. 500. Og hvem ved – måske kan vi helt undgå sektionering hvis sommeren udvikler sig positivt”.

“Vi håber at rigtig mange af vores billetkøbere er klar på at beholde deres billetter og deltage på de nye datoer , og vi ved at der virkelig er brug at små festivaler som Kun For Forrykte bliver gennemført her i 2021, så festival-faklen ikke slukkes og ånden bliver båret videre til bedre tider. Vi har kæmpet en lang sej kamp for overlevelse , og lever lige nu efter mantraet fra den gamle Christiania plade ” I Kan Ikke Slå Os Ihjel “. Gennemførelsen af årets festival handler om hele fødekæden, så musikere, leverandører,  lydfolk og arrangører i sidste ende kan overleve, mens publikum stadig får en fantastisk, forrykt god oplevelse!” 

I skrivende stund melder festivalen om under 150 billetter tilbage i salg , og forventer en komplet udsolgt festival til august.  I forhold til det oprindelige program mangler blot Mathilde Falch , Ave Iko og Sorte Fugle, men sidstnævnte er afløst af den ene halvdel af Sorte Fugle – Walther, der kommer med band.  Der vil desuden komme et par nye tilføjelse til programmet senere.

FOTO: Søren Schnoor

Musikprogrammet er aktuelt følgende :

FREDAG d. 27 August

Ten Years After (UK)

Electric Boys (SE)

Cross / Schack / Ostermann

De Underjordiske

Uffe Lorenzen

Wendy McNeill (CA)

Bite The Bullet

Jakobsen og Friværdien

Select Captain

LØRDAG D. 28 August

Young Flowers

Steppeulvene

Dale Smith Blues Band (SE)

Tømrerclaus

Walther & Band

Jay Smith

Monique Mai

Daniel Jul

Hammond Orgasm

Burnin Red Ivanhoe

FOTO: Søren Schnoor
Mads Kornum

Mads Kornum

Leave a Replay

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.